Én Superliga-spiller på årets hold

FCK-profilen er som den eneste Superliga-spiller med på Årets Hold, der kåres af Spillerforeningen

Robert Skov var her, der og alle vegne for FC København i efteråret.

Nu er han også kommet på Årets Hold, der hvert år kåres af Spillerforeningens medlemmer.

Skov er med på holdet som den eneste spiller fra den bedste danske række.

Holdet udgøres ellers normalt primært af danske spillere, der gør sig i udenlandske klubber, men Skovs fremragende spil i efteråret, der blandt andet resulterede i 18 mål i Superligaen, gjorde altså, at den danske liga denne gang er repræsenteret.

Kasper Schmeichel er lige som sidste år at finde i målet.

Forsvaret byder på to gengangere i form af Simon Kjær og Henrik Dalsgaard i henholdsvis det centrale forsvar og på højre back. På venstre back er Jens Stryger Larsen stemt ind, mens Mathias "Zanka" Jørgensen har fået pladsen ved siden af Kjær.

Thomas Delaney og Christian Eriksen går også igen på midtbanen. Men hvor det sidste år var Daniel Wass, der gjorde dem selskab, er det i år Lasse Schöne.

Nicolai Jørgensen er den eneste genganger i angrebet, der ud over Robert Skov også tæller Yussuf Poulsen.

Årets hold ser således ud:

Kasper Schmeichel (Leicester) - Jens Stryger Larsen (Udinese), Mathias 'Zanka' Jørgensen (Huddersfield), Simon Kjær (Sevilla), Henrik Dalsgaard (Brentford) - Lasse Schöne (Ajax Amsterdam), Christian Eriksen (Tottenham), Thomas Delaney (Dortmund) - Robert Skov (FC København), Nicolai Jørgensen (Feyenoord), Yussuf Poulsen (RB Leipzig).

Se også: Fremtiden er på plads: Nadia Nadim klar for storklub

Se også: Frank Arnesen er færdig som tv-ekspert

Nicki Bille vendte hjem til FC Nordsjælland efter et ophold i italienske Reggina med blandet succes. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Bag om ballade-Bille: Fra stortalent til skandaleramt

61 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere