Endnu en sejr: Brøndby på medaljekurs

Ny sejr bringer Brøndby tæt på målet om top-3 – første udesejr i næsten syv måneder

Brøndby vandt for anden kamp i træk (Foto: Per Rasmussen)
Brøndby vandt for anden kamp i træk (Foto: Per Rasmussen)

SLAGELSE (Ekstra Bladet): Brøndby har fundet forårsformen.

Tilløbet har været lidt langt, men to sejre i træk – over OB og søndag over FC Vestsjælland bringer Brøndby i tæt kamp om bronzemedaljerne i Superligaen.

1-0 sejren over FC Vestsjælland var fortjent i et opgør med mange chancer. De 4242 tilskuere i Slagelse så en særdeles chancerig kamp, hvor hjemmeholdet før pausen havde tilløb til flere gode scoringschancer.

Christian Nørgaard blev matchvinder før pausen, da han først erobrede en fejlaflevering fra Anders Kure og siden spillede Thomas Kahlenberg ham fri. Nørgaard sparkede fladt uden chance for FC Vestsjællands stærke keeper, Thomas Mikkelsen.

Dario Dumic var tilbage fra start mod FCV (Foto: Per Rasmussen)
Dario Dumic var tilbage fra start mod FCV (Foto: Per Rasmussen)
 

Teemu Pukki var tæt på at score til 2-0, men Thomas Mikkelsen tog stolpen til hjælp på den flade afslutning.

1-0 sejren over FC Vestsjælland var den første udesejr siden 31. august, da FC Nordsjælland blev besejret 3-0. Siden har Brøndby spillet syv kampe på udebane – tabt fem og spillet to uafgjorte.

Se også: Skadet Agger bliver hjemme

Hør Brøndby-træneren skrige efter spillerne:

For FC Vestsjælland er Superliga-bogen snart ved at blive lukket. Michael Hansens kriseramte mandskab står nu uden sejr de seneste ti kampe, hvor det blot er blevet til ét point – uafgjort 1-1 mod Hobro.

Indtil videre har FCV-ledelsen bakket op om cheftræneren, men det må snart være tvivlsomt om Michael Hansen får lov at fortsætte, selv om han har kontrakt til sommeren 2016.

Også Johan Elmander var igen med fra start (Foto: Per Rasmussen)
Også Johan Elmander var igen med fra start (Foto: Per Rasmussen)

Se også: Slut: Brøndby tog endnu en sejr

FC Vestsjælland startede godt og spillede faktisk en god første halvleg. Peter Nymann sparkede forbi målet i begyndelsen på en gylden mulighed. Martin Ørnskov reddede på stregen, da Apostolos Vellios afsluttede for svagt og samme Vellios sparkede over på en rigtig god chance midt for målet.

Hjemmeholdet havde fortjent at score før pausen i opgøret, hvor Brøndbys defensiv ikke så alt for driftsikker ud.

Omvendt var FC Vestsjælland også heldig med ikke at få et straffespark imod sig. Den græske FCV-bomber Apostolos Vellios brugte armen, da han afviste et indlæg. Dommer Benjamin Svedborg vinkede afvisende.

TV-klip fra kampen følger snarest her i denne artikel...

Der var gang i festen hos Brøndby-fansene (Foto: Per Rasmussen)
Der var gang i festen hos Brøndby-fansene (Foto: Per Rasmussen)
 

45 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere