Engelsk ejer udvider i FC Midtjylland

I en børsmeddelelse oplyser FCM Holding A/S, at Matthew Benham torsdag 30. april vil eje 86,92 af aktierne

Matthew Benham køber flere aktier i FCM (Foto: Ernst van Norde)
Matthew Benham køber flere aktier i FCM (Foto: Ernst van Norde)

Den engelske rigmand Matthew Benham køber flere aktier i FC Midtjylland, og ved ugens udgang ejer englænderen 86,92 procent af aktierne i selskabet bag Alka Superligaens tophold.

Det oplyser FCM Holding A/S i en børsmeddelelse.

27. marts udsendte Matthew Benham et frivilligt købstilbud til aktionærerne i selskabet om at overtage deres aktier.

Se også: Slut: Hobro stoppede FCM

Aktionærer bag 16,39 procent af den samlede aktieandel i FCM Holding accepterede tilbuddet, hvilket bringer Benhams ejerandel op på 84,59 procent af aktierne i selskabet.

Derudover har Benham indgået en aftale om køb af yderligere aktier, der vil bringe englænderens samlede beholdning i FCM Holding op på 86,92 procent af aktierne.

Handlerne forventes gennemført onsdag og torsdag i denne uge.

Benham købte sig ind i FC Midtjylland i begyndelsen af juli 2014, hvor han også tilførte selskabet 58 millioner kroner.

Se også: FCM jagter forstærkning i næstbedste række

Bag om Benhams succes her:

22 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere