Esbjerg forstår skepsis: Vi blev ikke presset til salgene

Esbjerg har solgt tre klare profiler på holdet, hvor afløserne skal spilles ind på under tre uger inden forårssæsonen starter.

Eddi Gomes var blot en af mange, som Esbjerg har sagt farvel til denne vinter (Foto: Jens Dresling)
Eddi Gomes var blot en af mange, som Esbjerg har sagt farvel til denne vinter (Foto: Jens Dresling)

Esbjerg fB sørgede for masser af aktivitet i det nu lukkede transfervindue. Klubben solgte profiler som Eddi Gomes, Martin Pusic og Jakob Ankersen, mens erstatninger kom til i form af Michael Almebäck, Daniel Larsson og Kevin Mensah.

I forvejen havde Esbjerg sikret sig den svenske midtbanespiller Erik Friberg, og selv om det er tre stamspillere, der skal erstattes er det med en vis tilfredshed i stemmen, at medlem af det sportslige udvalg i Esbjerg, Niels Erik Søndergaard gør status oven på deadline-dagen.

Se også: Derfor glippede FCM-juvels kæmpe-skifte til Kina

- Vi er godt tilfredse. Der kom helt sikkert flere handler ud og ind end vi i første omgang havde forestillet os, men nu når der blev sådan, synes jeg, at vi er kommet ganske godt i gennem transfervinduet, siger Niels Erik Søndergaard til tipsbladet.dk.

De tre salg af profilerne har da også skæppet godt i kassen og fra at have udsigt til et større underskud til nu at sigte efter et fint overskud på op mod otte millioner kroner.

Se også: TV: Av-av - Her udgår Brøndby-stjerne med skade

Men det var ikke bare pengene, der udløste salgene.

- Det var ikke salg, vi blev presset ud i. Vi er en klub, der har beghov for at sælge spillere, og vi har da også været klar over, at vi på et tidspunkt i 2015 gerne skulle lave et salg. Men at det så skulle ende med tre lige her og nu, lå ikke i kortenen.

Historien om Pusic /frikøbsklausul på 7,5 millioner kroner) har været fremme, så her var der ikke rigtig mulighed for at sige nej. Men med de to andre, var det vores eget valg. Med Eddi Gomes var der et økonomisk godt aspekt at tage hensyn til, og med Jakob Ankersen var det et mere personligt hensyn vi valgte for en spiller, der har været her gennem mange år og som vi havde en aftale med.

Se også: TV: Brøndby tabte - misser finale

- Og da det så lykkes at kunne få Kevin Mensah med det samme, valgte vi at sælge Jakob, siger Niels Erik Søndergaard.

Om mindre end tre uger starter Superliga-foråret og Esbjerg ligger bare fem point over nedrykningsstregen. Med et farvel til tre spillere, der mere eller mindre spillede fast i hele efteråret, erkender Søndergaard, at der kan ligge en udfordring i at have de fire nye spillet ind på holdet til om 18 dage.

- Det er helt sikkert, at der venter noget arbejde, og derfor er timingen fint i forhold til den træningslejr, vi lige er taget på. Erik Friberg har været her hele januar, så han kender forhåbentlig en del til holdkammeraterne på nuværende tidspunkt, men det er klart, at det kan blive en udfordring at have de nye spillet helt ind fra starten.

Se også: Zohore retur til Superligaen: Derfor valgte jeg OB

- Jeg kan sagtens forstår, at der kan være en smule skepsis i forhold til at flere af de nye, ikke har fået så meget spilletid i deres tidligere klub, men vi er fortsat af den overbevisning, at vi har fundet de rette spillere. Vi har flere spillere, der kan dække de forskellige pladser, så på trods af salgene, føler jeg fortsat, at vi har en fin stamme på holdet, og med spillere der er tilbage fra skader, mener jeg, at vi faktisk har en mindst lige så stærk trup som i efteråret. Så vi er fortrøstningsfulde og godt tilfredse, siger Niels Erik Søndergaard.

Esbjerg har forårspremiere i Superligaen 21. februar, hvor modstanderen bliver bundholdet fra Silkeborg på udebane.

Se ni mål fra efteråret fra Martin Pusic:

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere