Esbjerg-profil vil hjem - men der er ikke plads

Esbjerg-spilleren Mohammed Fellah vil gerne hjem til Vålerenga. Der er dog et problem. Den norske klub vil ikke have ham

Mohammed Fellah er der ikke plads til i Vålerenga (Foto: Jens Dresling)
Mohammed Fellah er der ikke plads til i Vålerenga (Foto: Jens Dresling)

Mohammed Fellah var købt som en storprofil, da Esbjerg kunne præsentere nordmanden. Opholdet i Vestjylland har dog været yderst turbulent, og efter tilgangen af Jonas Dal som cheftræner har Fellah ikke spillet ret meget. Til sommer udløber aftalen med Esbjerg, og allerede nu søger hovedpersonen nye græsgange. Især vil han gerne hjem til Vålerenga.

Mohammed Fellah står dog med et afgørende problem. Den norske klub er nemlig ikke interesseret i at hente ham på nuværende tidspunkt, udtaler træner Kjetil Rekdal:

- Vi har allerede Ghayas Zahid, vi har Vajebah Sakor, vi har Sander Berge og vi har Daniel Fredheim Holm. Vi har ikke plads til ham. I hvert fald ikke lige nu. Det handler ikke om, at jeg har noget imod Fellah, for det har jeg ikke. Jeg har vidst længe, at han gerne ville hjem, men han skal også have en plads. Man kan ikke bare hente en spiller hjem for at få ham hjem, siger Rekdal til VG.

Overfor avisen siger Mohammed Fellah selv, at det ikke er et tema at blive i Esbjerg fB, hvor han føler sig sat af efter Jonas Dal´s ankomst som træner.

Esbjerg-træner: Vi har skrevet historie

Ståle sender syrlig stikpille til AGF-fans