Ærgerlig over stop: Van der Vaart har givet os meget

Den hollandske stjerne har givet meget – især til de unge spillere – i Esbjerg fB, der ærgrer sig over hans karrierestop

Husker du interviewet med Rafael van der Vaart og Estavana Polman? (TV3 Sport)

Det er i Superliga-sammenhæng sandt for dyden ikke meget, Rafael van der Vaart har fået bidraget med, siden han tiltrådte i FC Midtjylland i 2016. Og da slet ikke efter skiftet til Esbjerg i sommer.

Sølle fire kampe – tre af dem i liga-regi – er det blevet til for hollænderen, der har været mere faldende end flyvende i sin tid i dansk fodbold.

Alligevel er det med grædende hjerte, at Esbjerg nu konstaterer, at han er ved at være forhenværende.

Hollænderen bekendtgjorde søndag overfor ledelsen, at han indstiller karrieren.

Det fortæller administrerende direktør Brian Knudsen til Ekstra Bladet mandag.

- Ja, det er korrekt, at vi blev orienteret i går. Det er klart, at vi ærgrer os. Men det må være mest ærgerligt for Van der Vaart. Men det kan ikke være anderledes, når man er skadet og ikke tror på, at man kan komme tilbage til Superliga-niveau, siger Brian Knudsen.

Han tilføjer, at den vestjyske klub trods de få spilleminutter i Superligaen har haft stor glæde af den hollandske stjerne.

- Vi er tilfredse. Han har givet meget til truppen og vores unge spillere især. Han har lært meget fra sig og bidraget meget som mentor, siger Brian Knudsen.

Rafael van der Vaart er kontraktligt bundet til superligaklubben frem til sommer. Hvordan og hvorledes han kommer ud af den kontrakt, ved Brian Knudsen endnu ikke.

- Det sætter vi os ned og finder ud af de kommende dage, siger han.

Til Tipsbladet tilføjer sportschef Jimmi Nagel Jacobsen, at man havde håbet, det var blevet til mere.

- Vi så i hans indhop mod FC København, at det stadig er en klassespiller. Vi havde håbet at få mere ud af opholdet, men jeg synes, det har været et positivt samarbejde, og vi vidste, hvad vi gik ind til, siger Jimmi Nagel Jacobsen.

Rafael van der Vaart med sin nuværende kone, håndboldspilleren Estavana Polman. Foto: Jon De Bont/All Over Press Kendte Drømmekasser: Van der Vaarts tre vigtigste scoringer

Så tætte var Sabia Boulahrouz og Rafael van der Vaart, mens de var et par. Foto: All Over Press. Superligaen - 10. maj. 2017 - kl. 10:47 Van der Vaart skylder formue til sin eks - se hvorfor

 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen