Anfører vraget efter én kamp

Esbjerg-træner Peter Hyballa har skiftet seks spillere i startopstillingen efter brevet om mistillid - anføreren holdt blot en uge

Peter Hyballa har udtaget første hold efter mistillidsbrevet fra 21 spillere. Foto: Ernst van Norde
Peter Hyballa har udtaget første hold efter mistillidsbrevet fra 21 spillere. Foto: Ernst van Norde

– Jeg er utroligt beæret over at blive udnævnt som anfører for EfB, som er en klub, der betyder rigtig meget for mig. Det er stort at blive vist den tillid fra trænerteamet, og det vil jeg betale tilbage for på bedste vis med gode præstationer på banen og samtidig være en god holdkammerat, der kan hjælpe både på og uden for banen.

Sådan lød det sidste lørdag, da 19-årige Mads Larsen blev udvalgt som ny anfører i Esbjerg. En uge senere er han kastet på bænken til lørdagens kamp mod Helsingør.

Træner Peter Hyballa har således valgt at skifte seks spillere i forhold til sidste uges 1-1-kamp mod Vendsyssel.

Ugen har da også budt på et åbent brev underskrevet af 21 spillere, der udtrykker deres mistillid til træneren. Heriblandt var også Mads Larsen, og det har skuffet Hyballa.

Anfører vraget efter én kamp

Paul Conway nægter at tale med Ekstra Bladet om Hyballa og spillernes brev.

- Jeg vil nok sige, at når jeg for få dage siden viste Mads Larsen den store tillid at gøre ham til anfører, og han så underskriver sådan et brev, så er det for mig meget svært at forstå, sagde Hyballa fredag til Jydske Vestkysten.

Læs hele mistillidsbrevet fra Esbjerg-spillerne her.

Blandt de seks udskiftninger i startopstillingen bemærker man, at fire af spillerne er blandt brevskriverne . Udover Mads Larsen drejer det sig om Mads Kikkenborg, Jonas Mortensen, og Marcus Gudmann - de tre sidstnævnte glider helt ud af truppen.

Såvel Lasha Parunashvili som Patrick Egelund fra sidste uges startopstilling skrev også under på brevet, men de er blevet i startopstillingen.

Jeppe Højbjerg, Marcus Christensen Matthew Wolfe, Charlie Winfield, Patrick Schmidt og Elias Sørensen glider ind i startopstillingen. De to førstnævnte havde skrevet under på brevet, mens det ikke var tilfældet for de fire sidste.

Sådan var opstillingen mod Vendsyssel sidste uge.

Og i dag er der seks nye spillere med.

Andet steds i Danmark spilles Jyllands største had-kamp - Ekstra Bladet har talt med fansene og bager op lige her.