Ballade i Esbjerg: Kaptajnen sat af

Nicolai Høgh er 100 pct. klar til at spille – men han bliver ikke brugt. – Jeg kan ikke være anfører, hvis jeg ikke spiller Skærtorsdag, siger Høgh

Nicolai Høgh i aktion for Esbjerg. Han var ikke på banen mod AC Horsens søndag. (Foto: Gregers Tycho)
Nicolai Høgh i aktion for Esbjerg. Han var ikke på banen mod AC Horsens søndag. (Foto: Gregers Tycho)

Der er uro på den solidt sejlende esbjergensiske coaster fire døgn før pokalfinalen. Kaptajnen er blevet sat på bænken!

- Jeg er 100 procent klar efter min skade, og jeg er meget skuffet over ikke at spille. Det kunne godt ligne, det kommer til at koste en pokalfinale, og det er da irriterende. Det var min store drøm, siger 29-årige Nicolai Høgh.

- Det er lidt mærkeligt, man smider en anfører af, men sådan er det. Det er jo ikke mig, der er træner. Jeg er meget utilfreds. Men jeg er 100 pct. engageret i EfB, til jeg er færdig her, garanterer den skuffede anfører.

- Jeg var på bænken i Silkeborg-kampen sidste uge og fuldstændig kampklar, har spillet en reserveholdskamp og trænet fuldt med. Jeg har meldt mig klar, men er ikke blevet brugt, og det er jeg selvfølgelig skuffet over. Meget. Og det lægger jeg slet ikke skjul på.

- Jeg synes stadig, jeg er en vigtig spiller og har meget at tilbyde holdet, så det gør sgu lidt ondt at blive sat af lige op til pokalfinalen. Nu må vi se, om jeg kan træne mig ind på holdet her de næste tre dage, siger han og ligner en mand, der ikke helt tror på projektet.

- Jeg har vist højt niveau til træning og har været en af de bedste, så jeg kan ikke helt se, hvad grunden er. Det plejer at være godt at have en venstrebenet midterforsvarer, og jeg har en del rutine – men nok om det. Jeg må arbejde mig ind igen.

- Jeg håber da, jeg i det mindste kommer med i truppen til torsdag, men nu må jeg nok hellere passe på med, hvad jeg siger. Men hvis jeg ikke spiller torsdag, så tror jeg ikke, jeg er anfører i denne klub længere. Så skal jeg ikke have det bind. Hvis man ikke spiller hver gang, kan man ikke være anfører, siger han bestemt.

Nicolai Høgh vil ikke sige, hvor han skal hen næste sæson.

- Det kan jeg ikke udtale mig om. Så siger de bare, jeg mister fokus. Men det ligner meget, det bliver i udlandet. Lad os sige det sådan.

[[[[

Superligaen, 30. runde

Silkeborg-FC Nordsjælland 2-2
0-1 Mario Ticinovic (16. minut)
1-1 Martin Svensson (49. minut)
2-1 Kasper Risgård (70. minut)
2-2 Jores Okore (85. minut).
Tilskuere: 2.915.

SønderjyskE-AaB 1-0
1-0 Lasse Vibe (22. minut).
Udvisning: Kenneth Emil Petersen, AaB (85.)
Tilskuere: 3.623.

Esbjerg-AC Horsens 1-0
1-0 Martin Braithwaite (3. minut).
Tilskuere: 6.682.

Randers FC-AGF 1-0
1-0 Ronnie Schwartz (51. minut).
Tilskuere: 6.777.

Brøndby-FC København 0-0
Tilskuere: 21.031.

Topscorere
Andreas Cornelius FC København 18
Aron Johannsson ex-AGF 14
Nicklas Helenius AaB 14
Marvin Pourie Silkeborg 13
Ronnie Schwartz Randers FC (1) 13
Lasse Vibe SønderjyskE (1) 12
Simon Makienok Brøndby 12
Cesar Santin FC København 11
Nicolai Jørgensen FC København 11
Joshua John FC Nordsjælland 10

]]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer