Esbjerg henter offensiv forstærkning

Superligaklubben har skrevet kontrakt med offensivspilleren Emil Lyng

Emil Lyng er noteret for otte U21-landskampe og en enkelt kamp på U20-landsholdet. (Foto: Claus Bonnerup)
Emil Lyng er noteret for otte U21-landskampe og en enkelt kamp på U20-landsholdet. (Foto: Claus Bonnerup)

Esbjerg har sikret sig offensiv forstærkning til kampen for at undgå nedrykning fra Superligaen i form af 23-årige Emil Lyng, der efter tre ugers prøvetræning i klubben har indgået en kontrakt på halvandet år med Esbjerg.

- Det er en meget spændende spiller, vi nu får tilført til truppen. Vi har fulgt ham tidligere og ville gerne have ham til Esbjerg, da han var et af landets største talenter. Nu har vi kunnet se ham an her i nogle uger, og vi tror på, at han kan komme tilbage på sit tidligere niveau.

- Emil Lyng er ikke hentet som en redningsmand for os her i foråret. Vi ser det mere som et langsigtet projekt og er klar til at give ham chancen, siger cheftræner Jess Thorup i en pressemeddelelse fra klubben.

Læs også:

Se også: Esbjerg henter rutineret midtbanespiller i OB

Som 19-årig tog Emil Lyng i 2008 fra AGF til franske Lille, før turen gik til belgiske Zulte Waregem og schweiziske FC Lausanne. Men skader har præget Emil Lyngs stadig korte karriere, og han satser nu på at få kickstartet karrieren igen.

- Jeg mærker intet til skaderne og glæder mig nu til at lægge alt det bag mig og kun tænke på fodbolden. Derfor er jeg også utrolig glad og stolt af, at Esbjerg kan se mulighederne i mig. Det var mit mål med prøveopholdet her, og jeg ved hvilke ting, jeg skal arbejde videre med nu.

- For jeg er vidende om, at jeg formentlig ikke skal spille en hel kamp i forårspremieren den 4. marts, da jeg stadig skal bygge på formen og det taktiske, men jeg håber og tror på, at jeg kommer til at kunne hjælpe holdet i foråret, siger Emil Lyng i pressemeddelelsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere