Esbjerg: Snydt for verdens største straffespark

Jeppe Mehl var ikke i tvivl om, at Esbjerg blev snydt af dommeren i en afgørende situation

Jeppe Mehl følte sig snydt i kampen mod FCK. (Foto: Anders brohus)
Jeppe Mehl følte sig snydt i kampen mod FCK. (Foto: Anders brohus)

Bagud 2-1 i Parken var Esbjergs Jeppe Mehl pludselig fri foran mål, men den normalt teknisk stærke midtbanespiller helkiksede.

Mehl var efter kampen dog slet ikke i tvivl om, at han skulle have haft straffespark i situationen. Kort før sin afslutning blev Mehl nemlig ramt bagfra af Pospech, sagde Esbjerg-spilleren efter kampen til Canal 9.

- Der er jo verdens største straffespark, det er der ingen tvivl om. Vi blev helt klart snydt, uden tvivl.

- Man skal være en utrolig ringe fodboldspiller for ikke at sparke den ind, men han tager benene på mig, lød konklusionen fra Mehl.

FCK satte med 3-1 sejren pointrekord i Superligaen. 51 point i en halvsæson er aldrig sket tidligere.

Esbjerg er med nederlaget uden sejr i de 10 seneste superliga-kampe og placeret under nedrykningsstregen.