AaB-træner i sur-sød sovs

Magnus Pehrsson var i det radikale hjørne efter uafgjort i Esbjerg

På den ene side og på den anden, AaBs Magnus Pehrsson havde svært ved at beslutte sig efter 1-1 kampen i Esbjerg (Foto: ernst van Norde)
På den ene side og på den anden, AaBs Magnus Pehrsson havde svært ved at beslutte sig efter 1-1 kampen i Esbjerg (Foto: ernst van Norde)

På den ene side, og på den anden side. AaB-træner Magnus Pehrsson skal ikke bliver forbavset, hvis der en af de kommende dage dumper et lokkende medlemskort af De Radikale ind ad brevsprækken.

- Generelt var det en godkendt indsats, hvor vi fik løftet vores spil efter AGF-kampen. Men alligevel er jeg skuffet over, at vi ikke får alle tre point, når vi fører 1-0.

Igen lykkes det ikke AaB at score mere end én gang, og Magnus Pehrsson medgav, at han gerne ser, at der kommer offensiv forstærkning i vinterpausen, hvis den rette mand til den rette pris dukker op.

Og rent faktisk var der tæt på at blive løsnet op for angribernes måltørke, da Jeppe Curth i første halvleg fik bolden over stregen. Men scoringen blev annulleret for offside. En kendelse, Magnus Pehrsson ikke ville kloge sig på.

- Jeg kunne ikke se det fra, hvor jeg sad. Ligesom jeg heller ikke kunne se, om der lige inden var straffespark.

Nulløsningen betød, at AaB ikke kom på omgangshøjde med Brøndby på fjerdepladsen.



0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere