Rieks drømmer om medaljer

- Vi har kvaliteterne til at vinde medaljer, mener Esbjergs landsholdsspiller Søren Rieks

Esbjergs offensive superduo, Tim Janssen og Søren Rieks, jubler over sejren mod Brøndby. (Foto: Lars Poulsen)
Esbjergs offensive superduo, Tim Janssen og Søren Rieks, jubler over sejren mod Brøndby. (Foto: Lars Poulsen)
Efter en fortjent triumf mod Brøndby er landsholdsspiller Søren Rieks slet ikke i tvivl om Esbjergs potentiale i denne sæson.

– I kan godt regne med os. Vi spiller som et tophold og er en af medaljeaspiranterne, siger Søren Rieks med et stemmeleje, der normalt ikke er velkendt for en forsigtig vestjyde.

Men Rieks har noget at have det i. For han har sammen med holdet gennemgået en udvikling, der fremstår som et af de mest markante i mange år.

– Vi har fået mere struktur på holdet. Spiller langt mere direkte, og så er vi også blevet mere kyniske i vores spil, lyder analysen fra Søren Rieks.

I dag møder han frem i landsholdslejren spækket med selvtillid efter to scoringer og med forhåbninger om landsholdsdebut på lørdag på hjemmebanen i Esbjerg.

Og i modsætning til i foråret, hvor han kom med en skade til Malta og for en måned siden måtte melde fra efter en skade op til landskampen mod Sverige, er han nu skarpere end nogensinde.

– Sejren over Brøndby og de to mål kan forhåbentligt kun gavne mig i forhold til landsholdsdebuten. Jeg håber, Morten vil prøve nogle ting og se nogle nye spillere. Og kommer chancen på lørdag i Esbjerg, vil det være fantastisk, siger Rieks.
0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere