Jagter superligaklub AaB-frelseren?

Ifølge Herning Folkeblad er Superliga-firerne fra FC Midtjylland interesseret i Esbjergs Tim Janssen

FCM meldes interesseret i Tim Janssen (Foto: Rumle Skaft)
FCM meldes interesseret i Tim Janssen (Foto: Rumle Skaft)

Han var manden bag Esbjergs mål i de døende minutter af Superliga-opgøret mellem Randers og Esbjerg. Med scoringen afgjorde hollænderen nedrykningsspillet til AaBs fordel. Nordjyderne reddede sig, og Randers måtte tage den tunge tur ned i 1. division sammen med Esbjerg.

En ny helt var derfor født i Aalborg.

Men måske skal Tim Janssen slet ikke med Esbjerg ned i 1. division. Ifølge Hernings Folkeblad er FCM i tæt dialog med Esbjerg om et køb af spilleren.

Se også: Randers og Esbjerg rykker ned efter drama

Selvom midtjyderne ikke vil kommentere på historien, så vil cheftræneren blive glad for at få tilført hollænderen.

- Jeg har ikke hørt noget om, at han skulle være på vej til os, men skulle det være en mulighed, vil jeg bestemt ikke have noget imod det, siger Glen Riddersholm til avisen.

FC Midtjylland har haft problemer med at få kuglen i kassen efter først Frank Kristensen og nu også Mikkel Thygesen har forladt klubben. Måske skal AaBs frelser fremover være FCMs frelser.

Få transfers på Facebook

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere