Superstadion eller 'Lars Tyndskids Mark'

Esbjergs nye bane skal formentlig helt graves op

Spillerne havde et problem med at holde sig oprejst i dagens kamp mellem Esbjerg og AaB (Foto: Ernst van Norde)
Spillerne havde et problem med at holde sig oprejst i dagens kamp mellem Esbjerg og AaB (Foto: Ernst van Norde)

Fjernede man tribune, kridtstreger og fodboldspillere ville det nye Blue Water Arena udgøre et perfekt græsningsareal for malkekøer. For år tilbage blev Viborg Stadion latterliggjort med betegnelsen Lars Tyndskids Mark. En ganske uretfærdigt ordvalg, mente mange, udsprunget i Niels Christian Holmstrøms hoved. Men i dag går man ikke helt galt i byen, hvis betegnelsen tages frem fra gemmerne og hæftes på Esbjergs græstæppe.

- Vi er selvfølgelig ligeså kede af det som alle andre, sagde Esbjergs sportsdirektør Niels Erik Søndergård efter knolde-kampen mod AaB.

90 minutter, hvor regnen silede ned og gjorde forholdene endnu vanskeligere. Snart kommer vinterpausen, og Niels Erik Søndergård er næsten sikker på, at det ender med, at hele græstæppet skal rykkes op og lægges på ny.

- Den endelige beslutning ikke taget. Men det trækker stærkt i den retning.

En meldning, der vækker glæde hos AaB's Jeppe Curth.

- Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har spillet på så dårlig en bane.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere