1-1 i jysk mudderbad

Det blev til pointdeling i Esbjerg, da fremstormende AaB fik 1-1 mod vestjyderne, der ligger på superligaens andenplads

Michael Jakobsen bragte AaB foran i første halvleg (Foto: Ernst van Norde)
Michael Jakobsen bragte AaB foran i første halvleg (Foto: Ernst van Norde)

Hvis det er rigtigt, at mudderbad fremmer skønheden, så har både Esbjerg og AaB fået sig nogle lækre spillere i løbet af eftermiddagen.

En uanstændig ringe 'græsplæne' var underlaget i det klassiske jyske opgør. I den bidende kolde efterårsregn fik AaB fejlagtigt annuleret et mål for offside i første halvleg.

Hverken linievogter eller dommer kan bagefter påstå, at de havde solen i øjnene.

En returbold havnede hos Würtz der hamrer bolden mod mål - Winde tabte bolden for fødderne af Johansson, som fandt Jeppe Curth, der prikkede bolden i mål - men altså stadig 0-0 efter 34 minutter.

Tre minutter senere oversprintede Jesper Lange det nordjyske forsvar og blev revet omkuld. Straffesparket så dommer Henrik Nystrup Kragh ikke, så 1-1 i fejlkendelser.

Det blev imidlertid til en scoring før pausen. Et fornuftigt AaB-spil betød, at bolden endte hos Michael Jakobsen, der hårdt og fladt sparede den ind.

Nordjyderne førte 1-0 ved pausen - ikke helt fortjent.

Det var det til gengæld, da Tim Janssen legede flyvende hollænder seks minutter efter pausen og headede bolden ind.

Efterhånden som banen mere lignede noget man bruger til speeway sidst på aftenen så blev det til flere chancer til begge sider, mange bygget på tilfældigheder.

Det lykkedes dog ikke nogle af holdene at få scoret yderligere, da trætheden efterhånden meldte sig på den meget vanskelige bane.

Med 1-1 har Esbjerg nu 32 point og er sikre på at overvintre i top fire, mens AaB nu er oppe på 25 point på femtepladsen. Den kan dog overtages af både Silkeborg og AGF i morgen, hvis en af dem vinder deres kampe mod hhv. FC Nordsjælland (ude) og Brøndby i Århus.

Esbjerg ligger, før FCK søndag tager mod FC Midtjylland søndag, på andenpladsen og har bidt sig fast i medaljekampen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere