Esbjerg glemmer Demba

Svensk-gambianske Njogu Demba-Nyrén er for dyr for Esbjerg, der har opgivet at hente angriberen i Brann

Njogu Demba-Nyrén spillede 2½ sæson i Esbjerg fB fra 2005 til 2007. (Foto: Ole Frederiksen)
Njogu Demba-Nyrén spillede 2½ sæson i Esbjerg fB fra 2005 til 2007. (Foto: Ole Frederiksen)

Når Ove Pedersen tiltræder i Esbjerg til nytår, får han en måned til at finde de helt rette forstærkninger. Og selv om den kommende Esbjerg-chef endnu ikke vil snakke konkrete forstærkninger, så er der ingen tvivl om, at især to områder har fokus.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har Esbjerg allerede nu følere ude hos en lang række aktører i bestræbelserne på at finde en kantspiller til midtbanen. Og så er der det helt store problem - angrebet.

Som tidligere beskrevet i Ekstra Bladet har Esbjerg været i dialog med norske Brann om at hente Njogu Demba-Nyrén hjem.

Det bekræfter klubben selv. Men selv om der angiveligt har været enighed om overgangssummen, så tyder alt i dag på, at spillerens lønkrav har vist sig alt for pebrede. Derfor er den deal kollapset over de seneste uger.

Det betyder, at det lige nu er urealistisk, at det bliver til flere genforeninger på vestkysten.

Samtidig har keeper Lars Winde fået på puklen af især Esbjergs tilhængere, men ifølge Ekstra Bladets oplysninger har Ove Pedersen stor tiltro til målmanden, som han i sin tid hentede i AaB.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere