Nikis sidste kamp for Esbjerg?

Lårskade kan betyde, at Niki Zimling har spillet sin sidste kamp for vestjyderne inden skiftet til italiensk fodbold

Niki Zimling blev skadet mod AaB og kan have spillet sin sidste kamp for Esbjerg inden skiftet til Udinese. (Foto: Henrik Schütt)
Niki Zimling blev skadet mod AaB og kan have spillet sin sidste kamp for Esbjerg inden skiftet til Udinese. (Foto: Henrik Schütt)

Skuffelsen stod malet i ansigtet på Niki Zimling. De 45 minutter, han fik mod AaB, kan vise sig at blive de sidste i Esbjerg-trøjen, inden han efter nytår tiltræder i Udinese.

– Det kan meget vel være slut. Desværre, sagde Niki Zimling og begyndte at fortælle om lårskaden, der tidligere har drillet ham, og som tvang ham til at forlade AaB-kampen i utide.

– Sidste gang tog det to uger at komme på højkant. Nu skal jeg undersøges mandag, så må vi se og håbe det bedste.

At AaB snuppede sejren i de sidste sekunder, gjorde ikke just humøret bedre.

– Vi har chancerne, men vi skal tro noget mere på os selv.

Tre kampe mangler i efteråret, og Niki Zimlings håb er, at han ikke skal efterlade klubben i bunden.

– Det vil være meget irriterende, så jeg håber selvfølgelig, at vi når at kravle noget længere op i tabellen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere