Esbjerg indkalder til pressemøde

Kriseramte Esbjerg fB holder pressemøde mandag, der med stor sandsynlighed omhandler Troels Bech

Troels Bech kommer med stor sandsynlighed på tale, når der mandag er pressemøde i Esbjerg. (Foto: Ole Frederiksen)
Troels Bech kommer med stor sandsynlighed på tale, når der mandag er pressemøde i Esbjerg. (Foto: Ole Frederiksen)

Bestyrelsesformand i Esbjerg fB, Jørgen L. Jensen, meddelte søndag aften overfor Ekstra Bladet, at Superligaens bundprop mandag afholder pressemøde.

Det sagde han efter vestjydernes kamp - og nederlag - til AaB, hvor Esbjerg i overtiden kunne se Kasper Risgård score AaB's sejrsmål til 2-1.

- Vi holder pressemøde i Esbjerg indenfor de næste 24 timer. Jeg har ingen kommentarer til, hvad det handler om, sagde Jensen, der heller ikke var særlig meddelsom med præcis hvornår pressemødet finder sted.

Der er dog ingen tvivl om, at mødet omhandler cheftræner Troels Bech, der fredag var til møde med den norske klub, Brann.

Sportsdirektør i klubben, Niels-Erik Søndergaard, var efter kampen i Aalborg ikke bekendt med pressemødet, lod han Ekstra Bladet vide.

- Er Troels Bech træner ved næste kamp?

- Ingen kommentarer. Jeg vil dog sige, at han er faligt meget kompetent og at vi ikke finder en bedre træner. Det har ikke noget at gøre med, at vi skal ud og finde en syndebuk og uddele skyld, sagde Søndergaard.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere