Lyngby-helt: De var arrogante

Esbjerg-spillernes arrogance var med til at fælde dem, mener Lyngbys pokalhelt og anfører, Patrick Mortensen

Patrick Mortensen scorede til 2-0, da han og Lyngby sendte sidste års pokalmester ud af turneringen. (Foto: Peter Hove Olesen)
Patrick Mortensen scorede til 2-0, da han og Lyngby sendte sidste års pokalmester ud af turneringen. (Foto: Peter Hove Olesen)

Det var nok ikke mange, der havde regnet med at Lyngbys kongeblå vikinger kunne stikke et horn eller tre i siden på Esbjerg, da de besejrede vetsjyderne med klare 3-0 i DBU-pokalen.

Men Lyngbys anfører og 2-0-målscorer, Patrick Mortensen, tror godt han ved, hvorfor Esbjergs superliga-spillere blev mindre end dværgen fra 'Jack Ass' efter mødet med 1. divisionsholdet.

- De kommer måske ind til kampen med en lidt tilbagelænet attitude og arrogance. Vi spillede bare vores eget spil, havde bolden rigtig meget og skabte chancer, siger Lyngbys Patrick Mortensen til Ekstra Bladet.

Se også: Esbjerg-træner: Rammer slet ikke niveau

Og Mortensen fortsætter med at være efter forhåndsfavoritter fra vestkysten.

- Jeg ved ikke, om de måske undervurderede os lidt og tænkte, at den skal vi nok køre hjem. Og så bliver de nok lidt overraskede over det tryk, vi lægger på dem.

Den 24-årige Lyngby-angriber forventede allerede inden kampen, at han og holdkammeraterne kunne klaske formsvage Esbjerg.

- Mange har det svært her på Lyngby-stadion, så jeg havde regnet med, at vi kunne dominere og vinde kampen. Derfor er jeg er ikke overrasket over sejren.

Se også: Mortensen moste Fredericia

Patrick Mortensen er Lyngbys topscorer i NordicBet Ligaen med 10 sæsontræffere i 14 kampe

Med sejren over Esbjerg er Patrick Mortensen og Lyngby er nu videre til kvartfinalen DBU-pokalen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere