Krisen kører videre i Esbjerg

Trods chancer i hobetal lykkedes det ikke at få sin første Superliga-sejr i syv kampe

ESBJERG (Ekstra Bladet): Trods storspil i første halvleg og nærmest kæmpe chancer ad libitum lykkedes det ikke Esbjerg mandag aften at få klubbens første Superliga-sejr i syv kampe.

2-2 mod AaB efter en kamp, hvor det spillemæssigt ikke var til at se, at Esbjerg ligger i bunden efter nu kun to point i syv kampe, mens AaB er på andenpladsen.

Bedømt ud fra de 90 minutter skulle man nærmest tro, at situationen var stik modsat.

AaB var helt væk i det meste af første halvleg. Esbjerg styrede alt, og det var nærmest et lille mirakel, at det lykkedes AaB at komme foran 2-0.

En chance. Mere skulle der ikke til, før AaB kom foran allerede efter tre minutter. Eller chance og chance. Rasmus Jönsson lavede tunnel på Jonas Knudsen nede ved baglinjen og skar ind i feltet, men skuddet, han fyrede af, var i sig selv ikke målgivende, men blev det, da bolden ramte en Esbjerg-forsvarer og snød Frederik Rönnow i målet.

Se Jönssons smarte tunnel:



Esbjerg fortsatte presset i anden halvleg. Hans Henrik Andreasen afsluttede igen, og denne gang ydest kompetent, og ligeså kompetent fik Carsten Christensen viftet bolden væk med den ene hånd til hjørne, og så sluttede festen for AaB. 53 minutter var der spillet.

Hjørnesparket lå perfekt, og Emil Lyng mestrede på sin første berøring at kontrollere bolden i mål med noget så sjældent som et hælspark.

Se Lyngs flotte udligning:

TV: Flot flugter fra Lyng - er det hæl eller yderside?

2-2 og den gamle skrøne om hvor farligt, det er at føre 2-0, tog for alvor fart, og efterfølgende var Esbjerg også tættest på yderligere scoring. Dog uden at fastholde det massive overtag i spillet fra første halvleg, og når chancerne så kom, var holdet igen påfaldende uskarpe.

Som da Jonas Knudsen mod slutningen sparkede bolden højt op mod himlen i fri position fra få meters afstand.

AaB slutter efteråret af hjemme mod Viborg FF på mandag, mens Esbjerg slutter søndag ude mod Randers FC.

TV: Skuffet Esbjerg-træner sparker tunnel

0 kommentarer
Vis kommentarer