Tyskere kvaste Esbjerg i første test

Esbjerg kunne ikke stille meget op, da Mainz ventede i vestjydernes første træningskamp i 2014

Esbjergs nyindkøb Martin Pusic, der er kommet til vestkysten fra Brann, fik debut i dagens testkamp mod Mainz (Foto: Brann.no)
Esbjergs nyindkøb Martin Pusic, der er kommet til vestkysten fra Brann, fik debut i dagens testkamp mod Mainz (Foto: Brann.no)

Esbjerg spillede lørdag første testkamp forud for en forårssæson, der byder på Europa League-opgør mod Fiorentina og en kamp for overlevelse i Superligaen. Tyske Mainz var modstanderen, og de blev for stor en mundfuld for drengene fra Esbjerg.

Mainz vandt træningskampen 2-0 på mål af Koch og Malli i første halvleg, og hjemmeholdet havde danske Bo Svensson på banen fra kampens start.

Se også: Ankersen tæt på Salzburg-aftale

Esbjerg startede i stærkeste opstilling med den velkendte 4-4-2, hvor begge Ankersen-tvillinger, Lekven og Fellah var blandt de mest navnkundige, og der var også debut til nyindkøbet fra Brann, Martin Pusic.

Han kunne dog ikke få bolden i nettet, ligesom holdkammeraterne også havde problemer med det, og derfor blev det altså ikke den bedste start på 2014 resultatmæssigt for Esbjerg, der dog inden kampen havde snakket om kondi før resultat.

0 kommentarer
Vis kommentarer