'Brøndby er den største opgave i år'

EfB-træner Niels Frederiksen har forberedt sine spillere på forårets sværeste kamp søndag på Brøndby Stadion

Brøndby møder Esbjerg søndag. (Foto: Jens Dresling)
Brøndby møder Esbjerg søndag. (Foto: Jens Dresling)

For tre uger siden var EfB bedst på hjemmebane, da Brøndby var modstander, men alligevel endte kampen uden scoringer.

Søndage møde de to hold igen men denne gang er det på et velbesøgt Brøndby Stadion, og EfB-træner Niels Frederiksen lægger ikke skjul på, at opgaven kan blive svært for forårets hold, der som de eneste endnu ikke har tabt i Superligaen i år.

- Brøndby på hjemmebane er et ekstremt aggressivt spillende hold, der satser på at skræmme modstanderne. Vi skal være i stand til at håndtere presset det første kvarter og turde spille, når vi har bolden. Trykket vil være på et niveau, vi ikke tidligere har været ude for i dette forår, og opgaven mod Brøndby er den hidtil største i år. Det bliver spændende at se, hvor langt vi er nået med holdet, siger EfB’s cheftræner, Niels Frederiksen til klubbens hjemmeside.

Esbjerg fB har haft stor succes med at være mest på bolden i forårets kampe, men Niels Frederiksen regner ikke med at det bliver tilfældet på Brøndby Stadion

- I forårets første seks kampe har vi domineret og haft en boldbesiddelse på 60+ i de fleste af kampene. Det kan vi ikke forvente at få i Brøndby, og heri ligger en mental parathed, vi skal være forberedte på.

- Defensiven vil blive sat på større prøver end hidtil, men der bliver også mere rum at spille i end mod FC Vestsjælland, og her skal vi kende vores besøgelsestid. Jeg føler mig overbevist om, at vi kommer til at skabe chancer. I hvor høj grad, vi bliver i stand til at holde antallet af chancer til Brøndby nede, er en af nøglerne i kampen, siger Niels Frederiksen.

EfB må undvære angriberen Martin Pusic der ikke er blevet sin skade kvit. Med en sejr over Brøndby, vil EfB skyde sig frem som nummer mindst fire i tabellen og for alvor få håb om at sikre sig europæisk deltagelse i den kommende sæson. 

0 kommentarer
Vis kommentarer