TV: Sikrer tre point med to ubegribeligt gode redninger

Esbjergs Martin Dubravka sikrede tre point med to pragtredninger

Det brændte for alvor på i slutminutterne på Farum Park foran Esbjergs mål, hvor FC Nordsjælland inden for et halvt minut havde to kæmpe tilbud til at udligne gæsternes føring.

Om det ligefrem var verdensklasse må være op til den enkelte, men i hvert fald var der tale om to pragtredninger af Martin Dubravka - som kom til klubben i vinterens transfervindue - og grunden til, at Esbjerg fortsat har gode chancer for at nå i Europa efter sommerferien.

Se 'dobbeltredningen' ovenfor

Vestjydernes slovak var naturligvis en glad mand efter 1-0-sejren, og han havde også roser til overs for modstanderne. Selv om FC Nordsjælland er kendt for at spille seværdig fodbold, er det trods alt ikke hver dag, de bliver placeret i samme sætning som FC Barcelona.

- Det var en hård kamp. FC Nordsjælland spiller lidt som Barcelona, de spiller godt, men det var først til sidst, jeg blev sat på prøve, sagde Martin Dubravka efter kampen.

Se også: TV: Her rammes FCN af historisk nederlag

- Jeg er meget, meget glad for de to redninger, jeg havde i slutminutterne, og det clean sheet, vi fik med herfra. Det går godt i Esbjerg, og jeg føler mig godt tillpas, siger den 25-årige slovak, som Esbjerg har papir på indtil sommeren 2017.

Se perleafleveringen, som udstiller FCN-forsvaret:

TV: Kongeaflevering bag Esbjerg-føring

0 kommentarer
Vis kommentarer