Esbjerg: Vi var for dårlige med bolden

Esbjerg-træner Niels Frederiksen og Hans Henrik Andreasen var utilfredse med indsatsen efter 2-2 mod Randers

Hans Henrik Andreasen i hovedstødsduel med Mads Agesen (th.) fra Randers. (Foto: Sebastian Buur Gunvald).
Hans Henrik Andreasen i hovedstødsduel med Mads Agesen (th.) fra Randers. (Foto: Sebastian Buur Gunvald).

Esbjerg førte både 1-0 og 2-1 i hjemmekampen mod Randers skærtorsdag, men fik kun 2-2 og et point ud af anstrengelserne, og det mener Esbjerg-træner Niels Frederiksen, at vestjyderne skal være tilfreds i forhold til den noget svage indsats.

- Som kampen forløb er jeg okay tilfreds med et point. Vi startede godt ud i de første 20 minutter, men derefter overgav vi for meget initiativ til Randers.

- Vi havde store udfordringer med at håndtere bolden. Vi var simpelthen for dårlige med bolden og virkede trætte, siger Frederiksen.

Se også: TV: Av for en brøler af Esbjerg-keeper

Også Esbjergs anfører Hans Henrik Andreasen er utilfreds med indsatsen.

- Vi har grund til at være skuffede over os selv. Det kendetegner et godt tophold, at man kan vinde på dage som disse, men det magtede vi ikke.

- Vi præsterede ikke nok til at fortjene de tre point. Vi lagde ikke nok energi i nærkampene, og derfor kom spillet heller ikke til at flyde, siger kaptajnen.

Se også: Skideballe hjalp Randers

Esbjergs keeper Martin Dubravka har imponeret i foråret med fem clean sheets og flere store redninger, men mod Randers var han en dyr mand og kostede 2-2-udligningen, som Ronnie Schwartz satte ind.

- Jeg tror godt, han ved, at han lavede en lille brøler. Det kan alle vist se. Men jeg tror ikke, han laver den fejl igen. Han plejer at være dygtig og har generelt vist et højt niveau, siger Hans Henrik Andreasen.

Esbjergs næste opgave er ude mod FC København på mandag.

27. spillerunde i Superligaen:

Viborg-AaB 0-2 (0-0)
0-1 Jakob Ahlmann (49. minut). 0-2 Jacob Egeris (60. minut/selvmål)
Udvisning: Wilton Figueiredo, Viborg (26.)
Tilskuere: 6.803

OB-FC Nordsjælland 0-1 (0-1)
0-1 Joshua John (10. minut)
Udvisning: Anders Møller Christensen, OB (50.)
Tilskuere: 7.475

Esbjerg-Randers FC 2-2 (2-1)
1-0 Michael Jakobsen (13. minut). 1-1 Christian Keller (24. minut). 2-1 Hans Henrik Andreasen (26. minut). 2-2 Ronnie Schwartz (51. minut)
Tilskuere: 6.334

FC Vestsjælland-FC København 0-1 (0-1)
0-1 Andreas Cornelius (40. minut/str.)
Tilskuere: 4.456

Brøndby-SønderjyskE 3-1 (0-0)
1-0 Simon Makienok (54. minut), 2-0 Simon Makienok (58. minut), 2-1 Rubin Okotie (69. minut), 3-1 Ferhan Hasani (88. minut)
Tilskuere: 13.072

AGF-FC Midtjylland 0-4 (0-2)
0-1 Petter Andersson (26. minut). 0-2 Petter Andersson (35. minut). 0-3 Pione Sisto (76. minut). 0-4 André Rømer (88. minut)
Tilskuere: 5.932

28. spillerunde i Superligaen:

FC Vestsjælland-OB søndag kl. 15

AaB-Randers søndag kl. 17

SønderjyskE-FC Nordsjælland mandag kl. 13

FC Midtjylland-Viborg mandag kl. 15

AGF-Brøndby mandag kl. 17

FC København-Esbjerg mandag kl. 19

0 kommentarer
Vis kommentarer