Officielt: Niels Frederiksen bliver træner i Esbjerg

Esbjerg har ansat Lyngby-træner Niels Frederiksen som ny træner, når Jess Thorup forlader klubben til sommer

Esbjerg meddeler i en pressemeddelelse, at klubben torsdag klokken 11.00 vil præsentere afløseren for cheftræner Jess Thorup. (Foto: Christer Holte)
Esbjerg meddeler i en pressemeddelelse, at klubben torsdag klokken 11.00 vil præsentere afløseren for cheftræner Jess Thorup. (Foto: Christer Holte)

Superligaklubben Esbjerg har ansat Lyngby-træner Niels Frederiksen som ny cheftræner, når Jess Thorup forlader klubben til sommer.

42-årige Niels Frederiksen er blevet hyret på en toårig kontrakt, oplyser Esbjerg i en fondsbørsmeddelelse.

- Jeg anser Esbjerg for at være en rigtig attraktiv klub, der er kommet godt igennem en turnaround og er på vej mod bedre tider.

- Klubben har en klar strategi om at udvikle egne talenter til superligaholdet, som jeg finder både spændende og rigtig, siger Niels Frederiksen.

Den afgående Lyngby-træner kan se frem til at træne Esbjerg i Superligaen, efter at klubben så godt som sikkert har reddet sig endnu en sæson i den bedste danske række.

Se også: Her er Esbjergs nye cheftræner

Inden foråret begyndte, lå Esbjerg faretruende tæt på nedrykning, men vestjyderne har med en række flotte sejre spillet sig helt ud af bundstriden.

Lige nu ligger Esbjerg på en femteplads i Superligaen med 38 point efter 29 kampe. I forårets første ni kampe har Esbjerg vundet seks.

Esbjerg er desuden nået hele vejen til pokalfinalen, hvor holdet skal møde Randers FC. Det betyder, at Esbjerg kan sikre sig en europæisk billet i Europa League via en sejr i pokalfinalen.

Bevarer Esbjerg femtepladsen i Superligaen i de sidste fire spillerunder, mens Randers holder sig i top-4, så er Esbjerg også kvalificeret til Europa League-kvalifikationen.

/ritzau/

Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen