Esbjerg i dialog med Lange

Jesper Langes kontrakt med Esbjerg udløber til sommer, men parterne er endnu ikke blevet enige om en forlængelse.

Jesper Lange har kontraktudløb i Esbjerg til sommer, men parterne forhandler om en forlængelse af kontrakten. (Foto: Anders Brohus)
Jesper Lange har kontraktudløb i Esbjerg til sommer, men parterne forhandler om en forlængelse af kontrakten. (Foto: Anders Brohus)

Jesper Lange og Esbjerg skal måske skilles til sommer. Her udløber angriberens kontrakt nemlig, og mens parterne ikke er blevet enige om en forlængelse endnu, har Lange for længst givet udtryk for, at han gerne vil til udlandet på et tidspunkt.

Esbjerg har dog ikke opgivet håbet om at holde på angriberen.

- Vi er stadig i dialog omkring en forlængelse, uden at man kan sige, om vi er kommet tættere på eller længere fra. Men der er ingen afklaring endnu i hvert fald, siger Esbjergs sportsligt ansvarlige Niels Erik Søndergaard til tipsbladet.dk.

Læs også:

Se også: Esbjerg henter offensiv forstærkning

- Det er klart, at vi gerne vil have så stærk en trup som muligt, men vi skal også tage hensyn til vores situation. Det er dels vores sportslige situation i bunden af rækken, men det er også vores økonomiske situation, som vi også er nødt til at tage hensyn til. Nogle gange kan man godt have nogle ønsker og nogle drømme, som ikke kan gå i opfyldelse, men vi må se, hvad det ender med. Men udgangspunktet er, at vi gerne vil fastholde hovedparten af de spillere, som er fast inde omkring holdet nu, siger Søndergaard.

- Derfor er vi også godt tilfredse med januar. Et eller andet sted var målet at holde på de første 13-15 spillere i nærheden af holdet. Og bortset fra Demba Nyrén så er det lykkes. Så har vi fået et par nye spillere ind i Emil Lyng og HH, siger han.

Læs også:

Se også: Esbjerg henter rutineret midtbanespiller i OB

Der er store forventninger til de nyankomne spillere i Esbjerg. Dog er de klar over, at en af spillerne kommer med en skadeshistorik.

- Vi har da en forventning om, at HH kan gøre sig gældende fra dag 1, mens Lyng mere er en proces. Han skal ikke paces for hårdt, så vi har ingen forventninger om, at han skal spille 90 minutter i den første kamp. Han skal nok komme i kamp, men vi skal også have hans skadeshistorik i baghovedet.

Esbjerg ligger ét point over nedrykningsstregen.

Læs flere fodboldhistorier på tipsbladet.dk.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere