Esbjerg-forsvarer: Min kæreste ligner Braithwaite

Davidson Drobo-Ampems kæreste ligner - ifølge ham selv - en tidligere holdkammerat

Dropo-Ampem - den tysk-ghanesiske jernmand (Polfoto: Richard Skovby)
Dropo-Ampem - den tysk-ghanesiske jernmand (Polfoto: Richard Skovby)

Esbjergs tysk-ghanesiske forsvarsspiller Davidson Drobo-Ampem har kæmpet en hård konkurrence om pladsen i midterforsvaret med henholdsvis Kian Hansen, Nicolai Høgh og Jens Berthel Askou.

Men alligevel er det blevet til 20 superligakampe, fem pokalkampe og fire europiske kampe i 2013. I et kort interview på Esbjergs hjemmeside, fortæller forsvareren om sine oplevelser i 2013.

Han fortæller - måske en kende mærkværdigt vil nogen sige -, at hans kæreste ligner en tidligere dansk holdkammerat, som nu slår sine folder i fransk fodbold.

Se også: Esbjerg-træner i vildrede

- Jeg har haft en veninde, Tanja, i omkring et år, så jeg er ikke på markedet længere. Vi har kendt hinanden et godt stykke tid, og vi går i den samme kirke i Hamborg, Body of Christ. Hun er tysk-ghaneser ligesom jeg og ligner lidt Martin Braithwaite, fordi hun er mulat ligesom ham, fortæller Drobo-Ampem. Om han tidligere har forvekslet kæresten med Braithwaite, melder historien dog intet om.

Tysk-ghaneseren fortæller i interviewet også om sine bedste oplevelser på banen i det forgangne år.

- Pokalfinalen, hvor jeg vandt min første titel som professionel fodboldspiller, og kampene mod Saint-Etienne var en stor oplevelse for både mig og hele holdet. Jeg havde en hård start i vinter efter et år med flere skader, og jeg gjorde et godt job på træningslejren i Tyrkiet i februar for at komme tilbage. Uheldigvis valgte træneren fra starten af foråret at satse på Høgh, der var anfører, men jeg blev ved og nåede at slutte stærkt af i sæsonen. Faktisk har jeg spillet mange kampe fra foråret og frem til nu, lyder det.

Se også: Tysk lejesvend til Esbjerg

Davidson Drobo-Ampen kom til Esbjerg på en lejeaftale i januar 2011.

1 af 2 Kæresten eller tidligere holdkammerat? (Foto: Gregers Tycho/Polfoto)
2 af 2 Dropo-Ampem - den tysk-ghanesiske jernmand (Polfoto: Richard Skovby)
0 kommentarer
Vis kommentarer