Vraget EfB-spiller forventer snarlig afsked

Davidson Drobo-Ampem regner med, at han snart er fortid i Esbjerg. Han ser gerne karrieren fortsætte i en anden Superliga-klub

Drobo-Ampem er formentlig en færdig mand i Esbjerg efter sommerferien. (Foto: Claus Bonnerup)
Drobo-Ampem er formentlig en færdig mand i Esbjerg efter sommerferien. (Foto: Claus Bonnerup)

Man skal ikke have den store kugleramme i brug for at regne sig frem til, hvor mange minutter Davidson Drobo-Ampem har spillet for Esbjerg i Superligaen dette forår - faktisk har man slet ikke brug for nogen kugleramme overhovdet.

Det er nemlig blevet til nul minutter for den tyske midtstopper, der af samme årsag regner med, at han forlader Esbjerg efter denne sæson, hvor hans kontrakt udløber.

Se også: Sådan afgøres guldkampen: Hvem bliver mester?

- Det er en svær situation, og jeg er nødt til at tænke på mig selv. Jeg forlader nok Esbjerg. Det er min førsteprioritet at snakke med klubben, men jeg har ikke hørt noget som helst, og det siger jo en del. Jeg har også sat min agent til at se sig om efter noget andet til mig, siger Davidson Drobo-Ampem til tipsbladet.dk.

- Jeg havde nogle gode kampe i efteråret, men jeg må selvfølgelig også bare erkende, at Kian (Hansen) og Michael (Jakobsen) har gjort det rigtig godt.

Se også: Ankersen: Ingen nerver her

Davidson Drobo-Ampem kom til Esbjerg i 2011 fra FC St. Pauli og er efterhånden blevet en god bekendt af Superligaen - derfor er han også meget åben for en anden klub i Danmark.

- Jeg er på fri transfer, og det er helt sikkert, at der er interessant at blive i Superligaen. Jeg ved fra min agent, at der er interesse, men jeg har ikke hørt noget konkret, lyder det fra den 26-årige tysk-ghaneser.

Se også: FCK's guldhåb knækket i overtiden

- Jeg kender ligaen ret godt, og jeg ved, at jeg kan begå mig, så det er en god mulighed for mig at blive i Danmark.

Davidson Drobo-Ampem var på banen i begge Esbjergs kampe mod Fiorentina i Europa League tidligere på foråret.

0 kommentarer
Vis kommentarer