Bille langer ud efter Esbjerg: Det var strengt

Nicki Bille er bestemt ikke tilfreds med vestjydernes behandling af ham efter sit skifte til polsk fodbold før jul

Nicki Bille langer ud efter Esbjerg-ledelsen. (Foto: Christer Holte)
Nicki Bille langer ud efter Esbjerg-ledelsen. (Foto: Christer Holte)

Det blev et kort visit for Nicki Bille i dansk fodbold, da han efter en halv sæson skiftede Esbjerg ud med den polske storklub Lech Poznan.

Men selv om Nicki Bille fik muligheden for endnu et udenlandsk eventyr, er han bestemt ikke tilfreds med den måde, han forlod sin danske klub på Det fortæller han i et interview i Onside på 3+.

Se også: Skadesramt Nicki Bille ude i op til fire uger

- Jeg kom til Danmark for at få stabilitet, men jeg må indrømme, at det var alt andet end det. Jeg har været syv år i udlandet, og det var svært at opleve så stor en kontrast. Man bliver pakket ind, men jeg vil gerne have nogle slag, det synes jeg, at jeg bliver bedre af, siger han i interviewet, hvor han særligt fortæller om sin utilfredshed med en specifik træner.

- Den måde, han lavede sammenhold på (Jonas Dal, red), var slet ikke noget, jeg glædede mig til, siger Nicki Bille

Derfor lignede det også et skifte, der var godt for begge parter, da han forfulgte sin drøm om international topfodbold i polsk fodbold.

Se også: Drømmedebut: Nicki Bille garner i storsejr

Men sådan skulle det ikke gå. Esbjerg gav ham nemlig særdeles hårde ord med på vejen. På sin hjemmeside skrev klubben, at de ikke kunne se at samarbejdet kunne fortsætte, og at Nicki Bille fyldte alt for meget i truppen.

- Jeg synes, at det var mærkeligt og skrev det også til Søren (Poulsen, direktør i Esbjerg, red), at jeg synes, det var virkelig strengt. Vi havde ikke andet end en god kommunikation, så du må spørge Søren, hvor det kommer fra, siger Nicki Bille.

- Jeg er skuffet over, at ligeså snart jeg ikke er der længere, så lukker de sådan noget ud. Det har jeg intet til overs for, fortsætter han.

Esbjergs direktør får også lov til at svare på kritikken i Onside:

- Det var et udtryk for, at vi har fået en del kritik for, at vi har solgt vores profiler. Det var et forsøg på at sende et signal til omverdenen om, hvad det her gik ud på, og hvorfor vi lader endnu en profil gå efter blot et halvt år, siger Esbjergs direktør Søren Poulsen.

Trods den turbulente afsked har Nicki Bille igen fundet fodboldlykken i Polen, hvor han drømmer om mesterskabet og en tilbagevenden på det danske landshold.

  Nicki Bille er rodløs. Efter et uforløst halvt år betyder det nu, at han skifter Esbjerg ud med Lech Poznan, hans 12. klub i karrieren. (Foto: Christer Holte) Sport og Spil Her er alle Nicki Billes møgsager

18 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere