Brækket ben og mester-tæsk til Esbjerg

Sort, sort aften for Esbjerg

(Foto: Astrid Dalum)
(Foto: Astrid Dalum)

OBS! Undersøgelser har efterfølgende vist, at benet ikke var brækket. Læs mere på artiklen her

ESBJERG (Ekstra Bladet): Det begyndte som en fest, men endte med at blive meget sort aften.

Vestjyderne fik ikke kun mesterlige tæsk af et ellers ferieramt FCK-mandskab.

Puha: Esbjerg-profil slap for monsterskade

Hjemmeholdet har igen stortalentet Ryan Johnson Laursen langtidsskadet med et brækket ben.

TV: Her brækker Ryan Johnson Laursen benet

 

Inden sidstnævnte blev hjulpet fra banen kort før pausen, havde Kevin Mensah ellers sørget for at bringe Esbjerg foran 1-0.

I en time styrede hjemmeholdet totalt kampen, og de over 6000 tilskuere øjnede en hjemmesejr i sæsonens ’afslutningsfest’.

Men så løb FCK’s guldhelt, Federico Santander fra Daniel Stenderup og udlignede, og få minutter senere havde Marco Lund arm på bolden, og straffesparket bankede Nicolai Jørgensen sikkert ind til 2-1, kort efter viste Federico Santander igen sin målfarlighed med endnu en scoring.

Nicolai Jørgensen ville ikke stå tilbage for angrebskollegaen og gjorde det til 4-1, inden landsholdsspilleren forlod banen.

Nej-nej-nej: Esbjerg-talent brækker benet

En halv time var nok for mestrene til at vise, at det var en fejl, som skete i Hobro.

FC Københavns danske mestre, som fredag kl. 15.00 skal hyldes på Københavns Rådhus, havde også opgraderet mesterholdet i forhold til plamagen mod nedrykningsdømte Hobro med anfører Thomas Delaney og William Kvist tilbage fra karantæne.

Guldhelten Federico Santander var ligeledes tilbage i startopstillingen, da Andreas Cornelius er skadet.

Da den ligegyldige kamp rundede 21 minutter, rejste en stor del af tilskuerne sig op for at hylde vestjydernes nr. 21, Jerry Lucena.

Efter 290 ligakampe for Esbjerg og AGF stopper klublegenden for at blive talenttræner for U17 og U19 spillerne i den vestjyske klub, som til den nuværende landsholdstrup har 'fremavlet' Peter Ankersen, Martin Braithwaite og Jonas Knudsen.

Esbjerg havde inden kampen tømt en blomsterbutik, og ud over Jerry Lucena var der blomster til bl. a. Emil Lyng, Lasse Rise, Mohammed Fellah.

Den lokale erhvervsmatador, Tage Sørensen, der forleden døde i en alder af 100 år, ble vder klappet af i et minut som tak for, at han tog initiativ til at genoplive Esbjergs stolte fodboldtraditioner.

Ståle har tæppebombet Delaney med tilbud