Dansk Europa-flop: - Kæmpe skuffelse!

Esbjerg manglede skarphed og rutine mod et meget middelmådigt hviderussisk hold - derfor er Europa et lukket kapitel

Joni Kauko og resten af Esbjerg-mandskabet skuffede fælt mod Soligorsk. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Joni Kauko og resten af Esbjerg-mandskabet skuffede fælt mod Soligorsk. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

2. division i fodbold begynder denne weekend. Husk at du med et login til Ekstra Bladet + kan se alle de kampe, du skulle have lyst til. Køb dig adgang lige her

ESBJERG (Ekstra Bladet): Lad os nu bare være ærlige. Det er en eklatant skuffelse, at Esbjerg ikke formåede at smide Shakhtyor Soligorsk ud af Europa League.

Hviderusserne var ikke nogen stor opgave. Men Esbjerg dummede sig i Soligorsk og havde torsdag aften ikke skarpheden til at vende tingenes gang hjemme.

Se også: Dansk Europa-fiasko: Misser storkamp

Ærgerligt. Både for Esbjerg, der går glip af kassekampen mod Torino, men også for dansk fodbold, der tørster efter koefficientpoint i det europæiske fodboldregnskab. Her bidrager Esbjerg ikke meget efter den pauvre indsats mod Soligorsk.

Skuffelsen var da også til at tage og føle på for Esbjerg-spillerne torsdag aften.

- Nu skal jeg passe på, hvad jeg siger, når vi er ude og ikke kunne score mod dem to kampe i træk. Men jeg synes, vi var et bedre hold end dem på alle pladser. De spillede bare klogere end os, og der var rutine til forskel, sagde Jeppe Højbjerg og fortsatte.

Artiklen fortsætter under billedet.

Esbjerg er tidligt ude af Europa. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Esbjerg er tidligt ude af Europa. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
 

- Det var i Hviderusland, vi smed det væk. De kunne stille sig ned og vente på os, og selv om vi skabte chancer nok, så var det for stor en mundfuld. Det er pisse ærgerligt, at vi ikke leverede, for jeg ville gerne have spillet mod Torino. Europa League er et udstillingsvindue for alle, men det sluttede for hurtigt, lød det fra Esbjerg-keeperen.

Efter den hurtige Europa-exit kan Esbjerg nu fokusere på de hjemlige turneringer.

Jacob Lungi Sørensen var voldsomt skuffet over Esbjergs Europa League-deroute. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Jacob Lungi Sørensen var voldsomt skuffet over Esbjergs Europa League-deroute. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

I Superligaen er vestjyderne ikke kommet godt fra land med ét enkelt point i tre kampe, men trods den ringe pointhøst i den hjemlige andedam ville Jacob 'Lungi' Sørensen gerne have fortsat i Europa.

- Nu skal vi fokusere på at vende tingene i Superligaen, men jeg synes ikke, vi på nogen måde kan give et tæt kampprogram skylden for vores resultater. Jeg ville sgu gerne have fortsat i Europa og fået flere oplevelser. Ikke mindst næste kamp mod Torino, sagde Jacob Lungi og fortsatte.

- Det er vores egen skyld, vi ikke gik videre. Det er en kæmpe skuffelse, men vi manglede rutine, og disse to kampe har været dyre lærepenge for os. Jeg håber, vi får chancen for Europa igen snart, så vi kan bevise os.

Esbjerg skal søndag forsøge at rejse sig hjemme mod OB.

Med succes fra Sverige i bagagen har Olof Mellberg overtaget roret som manager i Fremad Amager. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Har været i Juventus: Nu er stjernen landet på Amager

Thomas Frandsen blev kaldt et forræderisk svin, da han i 2003 havde annonceret sit skifte fra Viborg til FC Midtjylland. Beskeden var hængt op på hans dør. Foto: Erik Kragh/Ritzau Scanpix Sport og Spil Når fodboldfans går for langt: ’Dit forræderiske svin’

Adnan Mohammad er stjerne på det pakistanske landshold, og det er en noget anden fodboldvirkelighed, som han har mødt der. Foto: Linda Johansen Sport og Spil 'Et af verdens værste landshold': Superligaens ukendte landsholdsstjerne

14 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere