Esbjerg bekræfter: Henter målmager i 1. division

Brent McGrath har underskrevet en tre-årig kontrakt med Esbjerg.

Brent McGraths 14 1. divisionskasser har nu sikret ham en kontrakt i Esbjerg. (Foto: PR Esbjerg)
Brent McGraths 14 1. divisionskasser har nu sikret ham en kontrakt i Esbjerg. (Foto: PR Esbjerg)

Det er nu officielt: Brent McGrath skifter fra FC Fredericia til Esbjerg fB efter denne sæson.

Skiftet har været undervejs længe, men nu har Esbjerg bekræftet på sin hjemmeside, at angriberen har underskrevet en tre-årig kontrakt.

- Jeg er blevet bekræftet i, at Brent McGrath er en person, der også kan give noget til et omklædningsrum. Derudover taler han dansk, så vi kommer ikke til at betragte ham som en udlænding. Også fodboldmæssigt vil han passe fint ind i den udvikling, vi skal gennemgå.

- Han er målscorer, dygtig til at snuse op, hvor han skal placere sig i feltet på både indlæg og standardsituationer, og så kan han være både opspilstation og løbe for holdet. Han er ikke nogen luksusspiller, der udelukkende scorer mål, hvilket er vigtigt for os, siger EfB-træner Jonas Dal.

Se også: Krisemøde i Esbjerg efter drøje hug

Brent McGrath har scoret 14 mål for Fredericia i 1. division i denne sæson, og han skifter på en fri transfer på grund af kontraktudløb i klubben fra bæltbyen.

- Jeg er på et tidspunkt i min karriere, hvor jeg synes, at Esbjerg er det rigtige valg. Det er en stor klub med fine faciliteter, og jeg håber med hårdt arbejde og forhåbentlig flere mål at kunne medvirke til at få holdet til at vinde flere kampe.

- Efter Esbjergs kamp mod OB havde jeg en god snak med Jonas Dal om både fodbold og den øvrige tilværelse, og jeg er sikker på, at han er den rette mand til at bringe mig til næste trin i karrieren. Jeg spiller nu i 1. division, og næste mål er at blive fast mand i Esbjerg i Superligaen, siger Brent McGrath.

Se også: Tidligere Brøndby-angriber til lægetjek i Esbjerg

Se også: OB-forsvarer er til lægetjek i Nicki Bille-klub i Polen

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere