Esbjerg færdige med at handle: Nye spillere løser ikke noget

John Lammers forventer ingen panikindkøb i dag. Esbjerg fB er færdig på transfermarkedet for denne gang, og cheftræneren er godt tilfreds med sin trup

John Lammers er færdig med at handle. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix.
John Lammers er færdig med at handle. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix.

John Lammers var til at begynde med ordknap, da de fremmødte pressefolk efter kampen mod AGF i går spurgte ham om Esbjerg fB's planer for transfervinduets sidste dag. Skulle klubben hente flere spillere, ville én gerne vide.

- Nej, lød svaret fra Lammers.

Er du så tilfreds nu, fulgte en journalist op.

- Ja, sagde Esbjerg-træneren.

Baseret på Esbjergs resultater i denne sæson kunne det dog godt tyde på, at Lammers og co. har brug for forstærkning. De ligger på 13. pladsen og har blot vundet én af de hidtil otte kampe på denne side af sommerferien.

Men Lammers og sportschef Jimmi Nagel Jacobsen vurderer, at truppen er så god, som den bliver.

-Jeg er glad. Jeg synes ikke, det løser ret meget, hvis vi får nye spillere ind, og vi har gode spillere i forvejen. De skal bare finde deres selvtillid igen og score mål. Hvis de arbejder som i dag (søndag, red.), kommer det helt sikkert tilbage. Så hvorfor skulle jeg have flere spillere, spurgte cheftræneren retorisk.

John Lammers har flere gange i løbet af august efterlyst forstærkninger og blandt andet fremført, at der ikke var konkurrence nok i truppen. For tre uger siden sagde han følgende.

-Vi arbejder på det (forstærkninger, red.), og jeg vil gerne have en eller to nye. Også fordi nogle af mine spillere måske er blevet for magelige, fordi de ved, at de er ret sikre på holdet. Vi kan godt bruge noget frisk blod til at skabe mere konkurrence. Vi får tilbudt masser af spillere, men vi venter på den eller de rette, det skal være nogen, der kan forstærke os med det samme.

I sidste uge kom ghaneseren Mohammed Dauda så til EfB, og med ham har Lammers fået den konkurrence og det målscorerpotentiale i truppen, han ville have.

-Ja, for nu har vi Dauda, som kan spille på kanten og kan spille centralt, så han tilføjer noget til vores hold. Det er konkurrence, sagde Lammers efter 1-0-nederlaget til AGF.

Dermed lander EfB på seks sommertilgange. Foruden Mohammed Dauda tæller de Pyry Soiri, Nicklas Røjkjær, Viktor Tranberg, Adis Murati og reservemålmanden Mathias Rosenørn.

Kamil Wilczek tiltrækker sig interesse, men Brøndby tror på, t de kan holde på ham. Foto: Jens Dresling Fodbold - 2. sep. 2019 - kl. 09:44 Brøndby skal luge ud: Spørgsmålstegn omkring bomberen

Jacob Nielsen kunne berette om den nye spilelr efter sejren mod Esbjerg. Foto: Gregers Tycho AGF - 1. sep. 2019 - kl. 14:21 Får fem år: Han er ny AGF-spiller

Den danske 10'er kan være den helt store transfer i vinduets 11. time. Foto: Dylan Martinez/Ritzau Scanpix Tottenham - 2. sep. 2019 - kl. 10:25 - Forstår, hvis Eriksen vil skifte

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere