Esbjerg henter islandsk nomade i Helsingborg

Den tidligere Liverpool-spiller Victor Pálsson skifter fra Helsingborg til Esbjerg på en fireårig aftale

Victor Pálsson i aktion for Helsingborg (Foto: All Over Press)
Victor Pálsson i aktion for Helsingborg (Foto: All Over Press)

Den alsidige islænding Victor Pálsson skal de kommende fire sæsoner tørne ud for Esbjerg i Alka Superligaen. Det meddeler den vestjyske klub i en pressemeddelelse mandag.

Se også: Amartey-salg kollapser: FCK afviser gigant-bud

24-årige Pálsson er købt fri af Helsingborg, hvor han har været fast mand i midterforsvaret den seneste sæson, men i Esbjerg er han primært tiltænkt en plads på den centrale midtbane.

- Victor Pálsson er ligesom Bjørn Paulsen en alsidig spiller, men vi ser ham primært som midtbanespiller.

- Han har et stort vinderinstinkt, han har fysik og duelstyrke, og så er han en god fodboldspiller med fine afslutningskvaliteter med højrebenet, siger Niels Erik Søndergård fra Esbjergs sportslige udvalg i pressemeddelelsen.

Pálsson tørnede som ungdomsspiller ud for AGF fra 2007 til 2009, hvorefter storklubben Liverpool hentede ham til England.

Se også: AGF handler videre: Henter forsvarsspiller i Zenit

Gennembruddet kom dog aldrig i England, og siden har han flakket omkring i klubber som Hibernian, New York Red Bulls og NEC Nijmegen, inden han fik gang i karrieren igen i Helsingborg.

Islændingen erkender også, at det var svært at forlade den svenske klub.

- Det har været en meget vanskelig beslutning at skifte til Esbjerg, for jeg har haft det rigtig godt i Helsingborg. Klubben (Esbjerg, red.) har vist stor interesse for mig, og et skifte bliver nemmere af, at jeg kan tale sproget og ved, hvordan det hele foregår i Danmark, siger Pálsson.

Se også: Brøndby-spiller tæt på ny superligaklub

Tidligere mandag hentede Esbjerg også Bjørn Paulsen fra Sønderjyske.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

0 kommentarer
Vis kommentarer