Esbjerg renser ud: Syv spillere færdige

Seks spillere får ikke forlænget kontrakten, mens Jerry Lucena overgår til fuldtidstræner i Esbjerg

Ronnie Schwartz er en af mange spillere, som forlader fiskerbyen. (Foto: Casper Dahlhoff)
Ronnie Schwartz er en af mange spillere, som forlader fiskerbyen. (Foto: Casper Dahlhoff)

Superligaklubben Esbjerg siger farvel til minimum syv spillere i førsteholdstruppen, når sæsonen slutter søndag i næste weekend.

Det drejer sig om Mohammed Fellah, Lasse Rise, Emil Lyng, Søren Andreasen, Ronnie Schwartz og Jesper Rasmussen. Sidstnævnte er i øjeblikket udlejet til Vejle.

Alle seks spillere har kontraktudløb.

Se også: Krisemøde i Esbjerg efter drøje hug

Derudover forlader også rutinerede Jerry Lucena førsteholdstruppen. Han skal i stedet være træner på fuldtid.

Det oplyser Esbjerg på klubbens hjemmeside.

Til gengæld er den hollandske angriber Mick van Burens fremtid endnu ikke afklaret. Målscoreren fra mandagens kamp mod Brøndby er fortsat i dialog med Esbjerg om en kontraktforlængelse.

Esbjerg har allerede sikret sig en forstærkning fra den kommende sæson i form af angriberen Brent McGrath, der kommer til Fredericia.

Se også: Tidligere Brøndby-angriber til lægetjek i Esbjerg

11 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere