Esbjerg-vikar håber på hurtigt Dal-indtog

Michael 'Mex' Pedersen håber meget på, at den ny chef, Jonas Dal, kommer hurtigt

Michael 'Mex' Pedersen ser helst, at Jonas Dal kommer til Esbjerg hurtigt. (Foto: Christer Holter)
Michael 'Mex' Pedersen ser helst, at Jonas Dal kommer til Esbjerg hurtigt. (Foto: Christer Holter)

ESBJERG (Ekstra Bladet): Esbjergs vikar-træner Michael Pedersen vender tilbage i assistent-rollen, når Jonas Dal tiltræder jobber som chef i Esbjerg.

Det rolleskifte er han helt indforstået med, og han skjuler ikke, at han har ét stort ønske - nemlig at den nuværende Hobro-træner kommer hurtigt. Allersenest til jul.

- Det er en mærkværdig situation at stå i, hvis vi skal vente helt til sommer. Vi har ansat en træner, og når det er kommet dertil, skal han selvfølgelig komme så hurtigt som muligt, fastslog Michael 'Mex' Pedersen i kølvandet på det skuffende nederlag til AaB.

Se også: Hobro tæt på trænerfyring

Her blev vestjyderne totalt kørt over efter en ganske god start, og vikar-træneren skjuler ikke, at det faktum, at Esbjerg slås lige over den nedrykningsstreg, som Hobro ligger under gør et hurtigt skifte mere endnu mere påtrængende.

- Vi skal mødes to gange mere - første gang 22. november. Og det virker ikke logisk at skal spille mod en træner, som har sin fremtid her. Så jeg håber meget på, at klubberne finder en løsning, så der kan ske et hurtigt skifte, sagde Michael Pedersen.

1 kommentar
Vis kommentarer