Finsk fodboldmafia i Danmark – kom med dem i sauna

Med indkøbet af Pyry Soiri er der nu fire medlemmer af den finske fodboldmafia i Esbjerg. Ekstra Bladet inviterede de fire finner med i sauna

Den finske fodboldmafia fra venstre mod højre: Noah Nurmi, Joni Kauko, Pyry Soiri og Markus Halsti. Foto: Christer Holte
Den finske fodboldmafia fra venstre mod højre: Noah Nurmi, Joni Kauko, Pyry Soiri og Markus Halsti. Foto: Christer Holte

ESBJERG (Ekstra Bladet): For godt og vel et år siden rendte teenageren Noah Nurmi rundt som den eneste finske spiller omkring førsteholdet i Esbjerg fB.

I dag har han i den grad fået selskab. Hele tre landsmænd er stødt til, og med Nurmi, Markus Halsti, Joni Kauko og Pyry Soiri er der nu en lille, finsk koloni på vestkysten.

Esbjergs finske nyindkøb:

Navn: Pyry Soiri

Født: 22. september 1994 (24 år)

Position: Kantspiller

Landskampe: 16 (fem mål)

Tidligere klubber: MYPA, JÄPS, Kotka TP, VPS, Soligorsk, Admira Wacker

Sidstnævnte er denne sommer købt ind til at lukke hullet på kanten for bronzevinderne, og Pyry Soiri er kommet godt i gang i Esbjerg. Ikke mindst fordi de tre landsmænd har gjort det hele meget nemmere.

- Jeg har senest spillet i hviderussisk og østrigsk fodbold, og som fodboldspiller skal man helst være god til at tilpasse sig. Men der er ingen tvivl om, at det her skifte har været det nemmeste i min karriere. Jeg kender Joni og Markus fra det finske landshold, og det er rart både at kende nogen til træning, og når man har fri, siger Pyry Soiri.

EfB's finske nyindkøb, Pyry Soiri. Foto: Christer Holte
EfB's finske nyindkøb, Pyry Soiri. Foto: Christer Holte
 

I dagens anledning har Ekstra Bladet inviteret Esbjergs fire finner med i sauna i Ho Bugt Sejlklub. Det afslår man selvfølgelig ikke som finne...

Men på grund af antallet til interviewet og den løsslupne stemning går der heller ikke lang tid, før Joni Kauko afbryder Pyry Soiri i sit svar.

- Det var os, der anbefalede ham til ledelsen. Vi burde få 'finneløn', siger Joni Kauko med et smil og fortsætter.

- Den sande historie er nok, at ledelsen i Esbjerg spurgte Markus og jeg til råds om Pyry, fordi vi spiller på landsholdet sammen. Jeg har aldrig talt så pænt om et andet menneske i mit liv, og nu er han her. Så må vi håbe, du kan leve op til det, siger Joni Kauko og kigger på Soiri, der nikker anerkendende til sin 'agent'.

Joni Kauko (i rødt) var en af Esbjergs store profiler i bronzesæsonen. Foto: Jens Dresling
Joni Kauko (i rødt) var en af Esbjergs store profiler i bronzesæsonen. Foto: Jens Dresling
 

Det finske nyindkøb har store støvler at udfylde, efter FCK-lejesvenden Carlo Holse er rejst hjem til hovedstaden. Men både han selv og holdkammerater er ikke tvivl om, han bliver en Superliga-succes.

Selvfølgelig ikke fordi han er en rar fyr, eller fordi han er fra Finland. Men det skader ikke.

- Fodboldklubber køber spillere fra alle mulige forskellige nationer. Det har man også gjort her i Esbjerg. Men jeg tror, det er en god idé at have en stamme på et hold. Den danske og finske mentalitet og kultur minder meget om hinanden, så det er nærliggende, at der er en dansk/finsk stamme, siger Markus Halsti og fortsætter.

- Da jeg spillede i FC Midtjylland, var vi tre finner i klubben. Det var mest Tim Sparv, der spillede, men det gjorde alligevel en forskel uden for banen. I udlandet er der en meget egoistisk fodboldkultur, hvor det handler om selv at komme frem i verden. I Skandinavien er holdet det vigtige. Holdet gør individet bedre. Derfor tror jeg også, Pyry passer godt ind her.

Esbjergs finske nøgler:

Navn: Markus Halsti

Født: 19. marts 1984 (35 år)

Position: Centerforsvarer

Landskampe: 35

Tidligere klubber: HJK Helsinki, GAIS, Malmö FF, DC United, FC Midtjylland

 

Navn: Joni Kauko

Født: 12. juli 1990 (29 år)

Position: Midtbanespiller

Landskampe: 13

Tidligere klubber: FC Inter, FC Lahti, FSV Frankfurt, Energie Cottbus, Randers FC

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Den finske kaffeklub

Mens både anfører Halsti og goalgetter Kauko spillede nøgleroller i Esbjergs overraskende bronzesæson, så er teenageren Noah Nurmi et mere ubeskrevet blad.

Den unge forsvarsspiller er dog nu en fast del af førsteholdstruppen, og denne sæson skal bruges til at bygge på.

- Der er nogle rutinerede navne, (læs Halsti og Austin, red.) foran mig i køen, men jeg prøver at suge til mig og lære af dem. Min tid skal nok komme, og jeg skal forsøge at få så mange minutter som muligt i år, siger Noah Nurmi og fortsætter.

- Vi er jo med i tre turneringer, så der bliver brug for hele truppen, siger den unge finne, der et par minutter senere i interviewet afslører, at integrationen ikke er 100 procent på plads endnu, da han holder et ugeblad op med kronprins Frederik på forsiden og spørger Esbjergs pressechef, Kenni Poulsen, om, hvorfor han dog er på forsiden af bladet.

Så slående er ligheden trods alt heller ikke...

Esbjergs finske talent:

Navn: Noah Nurmi

Født: 6. februar 2001 (18 år)

Position: Centerforsvarer

Landskampe: På U-niveau

Tidligere klubber: Käpylän U19

Men mon ikke den talentfulde knægt nok skal lære det. Både hvem kronprins Frederik er, og hvordan man forsvarer som Markus Halsti.

35-årige Halsti er i hvert fald ikke bleg for at lære fra sig.

Anfører Markus Halsti går forrest for Esbjerg og klubbens finske spillere. Foto: Jens Dresling
Anfører Markus Halsti går forrest for Esbjerg og klubbens finske spillere. Foto: Jens Dresling
 

- Jeg bliver ikke yngre, og det er også en del af min rolle denne sæson. Det er klart, at jeg holder lidt mere øje med Noah, fordi han er fra Finland. Vi fire finner har planer om at mødes minimum én gang i måneden for at drikke kaffe, se fodbold og tale lidt finsk sammen.

- Selv om jeg næsten er dobbelt så gammel som Noah, så er vi jo begge medlemmer af den finske fodboldmafia. Han er selvfølgelig også meget sammen med sine jævnaldrende, mens jeg bruger tid med mine to børn og familien. Men vi har alle fire hvert vores finske hold, som vi støtter, og så er det sjovt at se på tv, når de tørner sammen, siger Markus Halsti.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Overlevelse og Europa-eventyr

Esbjerg er nu i gang med den svære anden sæson i Superligaen efter oprykningen i 2017/2018.

De højst overraskende bronzemedaljer i fjor har endda givet adgang til Europa League, hvilket giver en ny dimension til sæsonen.

Ingen, ikke engang i klubben, forventer vel ret beset, at Esbjerg gentager succesen fra sidste sæson, men mindre kan også gøre det.

- Vi kommer ikke til at lægge os ned i Europa. Det giver en fed, positiv energi, at vi får den oplevelse med. Det er det, man spiller for! Vi skal nok finde energien til både at konkurrere i Superligaen og Europa. Vi satser meget på begge dele, siger Joni Kauko, der bakkes op af Markus Halsti.

- Bronzemedaljer er måske ikke realistisk, og i realiteten er vores målsætning nok at blive oppe. Vi går da efter top-seks, for på den måde overlever vi nemmest. Det er så små marginaler i fodbold - bare se på Jonis mål mod Vejle sidste år. Der kunne vi være havnet i puljespillet. I stedet fik vi bronze.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ved du mere end Esbjergs finske fodboldmafia?

Pyry Soiri var glad for, han havde sine holdkammerater til at hjælpe i fodboldquizzen. Foto: Christer Holte
Pyry Soiri var glad for, han havde sine holdkammerater til at hjælpe i fodboldquizzen. Foto: Christer Holte
 

For at fejre det finske fodboldtopmøde i Esbjerg har Ekstra Bladet kreeret en lille dansk/finsk fodboldquiz.

Tag den selv herunder.

Esbjergs fire finner fik i samarbejde to ud af tre rigtige. Det var spørgsmål to, der drillede.....

Dansk/finsk fodboldquiz

3 spørgsmål

Du har 15 sekunder til hvert svar

 

8 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere