Annonce:
Annonce:

Grim lugt i Esbjerg: Sendt mod afgrunden

Esbjerg har efter et nederlag til AC Horsens nu kun en teoretisk mulighed for at undgå nedrykningskampene

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg Esbjerg fB

ESBJERG (Ekstra Bladet): Det lugter ikke af fisk længere i Esbjerg, men i stedet har der bredt sig en grim lugt af 1. division i den tidligere fiskeriby. Lugtgenerne blev yderligere forstærket, efter Vestjyllands fodboldstolthed hjemme tabte 0-1 mod AC Horsens i en kamp, hvor begge mandskaber forsøgte at sætte en form for rekord i håbløse afleveringer og dårlige afslutninger.

Men værst gik det altså for værterne, der nu kun har en yderst teoretisk mulighed for at undslippe de nervepirrende nedrykningsbrag, som de fire dårligste mandskaber skal ud i senere på foråret.

Det var da også to af ligaens svageste mandskaber målt på forårsformen og tabellen, der stod over for hinanden i nedrykningsspillets Pulje 1, og det var ikke en svær opgave at afkode, hvorfor de to hold er havnet i den tunge ende af slutspillet.

Annonce:

De to duellanter skabte nemlig intet frem ad banen, og særligt den første halve time, der kandiderer til at være den dårligste i sæsonen, var direkte afskyelig at kigge på. Man sad næsten med et passiv-aggressivt ønske om, at der stadig var to direkte nedrykkere i Superligaen, så Esbjerg og AC Horsens kunne tage billetterne. 

Men lige inden kampuret havde sneglet sig forbi den halve time, stod Kim Aabech pludselig fuldstændig fri i Esbjerg-feltet, da et indlæg havnede i hovedet på ham. Kun en magisk redning fra Jeppe Højbjerg holdt bolden ude af nettet. 

I det efterfølgende kontraangreb blæste unge Anders Dreyer op og afsluttede hæderligt på Steve Clark, men mere var der ikke i første halvleg, hvor Esbjerg havde initiativet, men manglede idéerne, mens Horsens havde… Intet, lige bortset fra Kim Aabechs hovedstødschance. Ikke engang de berømte indkast eller frispark havde Horsens glæde af i første omgang - simpelthen fordi De Gule ikke kunne sætte to afleveringer sammen på Esbjergs banehalvdel.

Anden halvleg fortsatte i samme sørgelige spor, og ti minutter efter pausen begyndte de mest inkarnerede EfB-fans at synge ‘Esbjerg på banen! Vi vil ha´Esbjerg på banen’.

Annonce:

Det fik hjemmepublikum ikke!

For ikke nok med, at AC Horsens reelt fik hevet sig op på et næsten tåleligt niveau i omgang med bolden og i nærkampsduellerne, men hjemmeholdet måtte også indkassere et mål imod sig med små 20 minutter igen, da opdækningen svigtede på et, ja I gættede det, hjørnespark fra AC Horsens.

Conor O’Brien slog dødbolden tæt mod mål, og både Jeppe Højbjerg og Nikolaj Hagelskjær stod på flade fødder, så gæsternes vikarierende anfører, Frederik Møller, kunne pande Horsens i front.

SE MÅLET I TOPPEN AF ARTIKLEN

Den mavepuster formåede vestjyderne ikke at svare igen på, og Lars ‘Lungi' Sørensen kunne efter slutfløjtet luske mod omklædningsrummet, mens de galgenhumoristiske Esbjerg-fans sang skønsang om duften af 1. division i Esbjerg.

Kønt var det heller ikke for Bo Henriksens Horsens-mandskab i lørdagskampen men de tre point var alt, der betød noget for gæsterne, der nu igen sætter pres på OB.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
Hvis Mette går, bør der udskrives valg
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: