ESBJERG (Ekstra Bladet): Bjørn Paulsen scorede karrierens flotteste mål - et mål som vil blive husket af de fleste, og som kan sammenlignes med det, som Leicester-bomberen Jamie Vardy sendte i nettet, da han i sidste uge var i aktion for det det engelske landshold mod Tyskland.
Men hælafslutningen var egentlig tænkt som en aflevering.
Dette indrømmede matchvinderen, da de 90 minutter på Blue Water Arena var overstået.
- Jeg så, at Ronnie Schwartz var placeret i en god position bag mig og min mening var derfor at snitte den videre til ham. Men jeg ramte den altså så godt, at den i stedet gik i mål. Og det gør jo ikke meget - for det er da bestemt en scoring, som jeg vil huske, fastslog Bjørn Paulsen med et smil.
TV: Se genistregen, der sikrer Esbjerg tre point
Han blev bagefter på TV præsenteret for Vardy-scoringen og kunne godt se lighederne.
- Det er da sjovt med en sådan sammenligning. Men vigtigst var trods alt, at vi vandt. Vi fik måske målet en tand for tidligt. I hvert fald kom vi på hælene spillemæssigt i 2. halvleg. Men vi stod igen prøven som hold. Dette sammenholdt med Jeppe Højbjergs stærke målmandsspil gjorde, at vi vandt, konstaterede Paulsen og sendte en stor portion roser til den unge keeper.
- Han gør det fantastisk - ham stoler vi virkelig på, fastslog han.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.