Jonas Dal bliver Esbjerg-træner øjeblikkeligt

Esbjerg fB har netop i en pressemeddelelse oplyst, at Jonas Dal tiltræder som ny træner

Fra Hobro direkte til Esbjerg. (Foto: Lars Poulsen)
Fra Hobro direkte til Esbjerg. (Foto: Lars Poulsen)

Tirsdag blev spillerne i Hobro orienteret om, at Jonas Dal havde trænet holdet for sidste gang.

Jonas Dal (i midten) var tirsdag i Hobro for at tage afsked med spillerne. Han er blevet suspenderet af klubben. Det sker efter, at han offentliggjorde sin kontrakt med Esbjerg for næste sommer (Foto: René Schütze) Hobro - 20. okt. 2015 - kl. 14:19 Jonas Dal færdig i Hobro: Siger farvel til spillerne

Og samme dag oplyser Esbjerg fB så, at Dal tiltræder med det samme i klubben, frem for først til sommer.

- Vi er glade for, at det er lykkedes os at finde en løsning med Hobro, der gør det muligt for Jonas Dal at tiltræde med det samme. Jeg er overbevist om, at vi hurtigt får glæde af hans engagerede og entusiastiske måde at gribe trænergerningen an på, siger EfB-direktør Søren Poulsen.

Dal har skrevet en kontrakt med Esbjerg, der løber i godt to år, til 31. december 2017.

Esbjerg-spillerne har fri onsdag, skriver klubben, så Jonas Dal har først arbejdsdag på Vestkysten torsdag klokken 10.

Jonas Dal blev tirsdag suspenderet i Hobro. (Foto: Lars Poulsen) Hobro - 20. okt. 2015 - kl. 15:06 Ekspert: Derfor måtte Jonas Dal ud

22 kommentarer
Vis kommentarer