Den gamle mesterklub Esbjerg skal sælges.
Efter at have eftergivet en gæld på 30 millioner kroner, vil Esbjergs rigeste familie, der står bag Claus Sørensen Gruppen, lade andre kræfter komme til.
De femdobbelte danske mestre og tredobbelte pokalvindere er allerede gået i gang med at søge efter danske og udenlandske investorer.
Samtidigt vil et oldebarn til Claus Sørensen Gruppens stifter, den nuværende formand Kristoffer Jarl Kristensen, stoppe på posten.
Claus Sørensen Gruppen vil dog fortsætte i endnu et år som hovedsponsor.
Med eftergivelsen af gælden på 30 millioner kroner kan Esbjerg præstere et regnskab, som viser et overskud på 2,850.000 kroner, så økonomisk er fundamentet i orden modsat det sportslige.
Selv om der i det netop lukkede transfervindue er 'lejet' et halvt hold for at undgå en nedrykning, venter der den tidligere landsholdsanfører Lars Olsen noget af en opgave med at få spillet de mange lejesvende sammen på rekordtid.
Overskuddet, som er kommet i hus takket været eftergivelsen af gælden, er årsagen til, at Esbjerg efter tre forfærdelige år med minus i størrelsesordenen 38, 25 og ni millioner kroner kan fremvise sorte tal.
Det skadede heller ikke, at vestjyderne så sent som i sidste sæson fik bronzemedaljer hængt om halsen.
- Regnskabet er tilfredsstillende, og det er bedre end budgetteret og forventet. Nu bliver øvelsen at fastholde retningen og 'holde snuden i sporet' , siger den administrerende direktør Brian Bo Knudsen blandt andet i en regnskabsmeddelelse.
Van der Vaarts smarte trick: Bestikker hende med bland selv-slik
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.