Superliga-komet: Har lovet mine forældre at sige nej til andre

Esbjerg-komenten Anders Dreyer kan ikke forestille sig at skifte til en anden klub i Danmark

Anders Dreyer med 39 vil ikke til andre Superliga-klubber.  Foto: Ritzau/Scanpix / ANDERS KJÆRBYE
Anders Dreyer med 39 vil ikke til andre Superliga-klubber. Foto: Ritzau/Scanpix / ANDERS KJÆRBYE

Transfervinduet er åbent, og den næste måneds tid vil der uden tvivl blive handlet flittigt med dygtige fodboldspillere. En dygtig fodboldspiller er Anders Dreyer, der for alvor har slået sit navn fast i Esbjerg fB, og den østrigske klub Rapid Wien har fastslået, at den 20-årige offensivspiller er en profil, man følger tæt.

Esbjerg fB har formentlig kun Anders Dreyer på lånt tid, og når han én dag takker af i Vestjylland, bliver det med al sandsynlighed for at tage til udlandet. Dreyer kan ikke se sig selv i en anden dansk klub.

- Altså... Ikke lige umiddelbart. Jeg har altid sagt til mig selv og mine forældre, at som det er lige nu, kunne jeg ikke finde på at skifte til en anden dansk klub. Jeg kan så godt lide Esbjerg. Sådan har jeg det bare. Derfor tror jeg det ikke. Hvis de kommer, ville jeg nok sige nej tak, siger Anders Dreyer til Tipsbladet.

Selv om der altså er helt konkret interesse fra Rapid Wien og formentlig også flere andre klubber, som offentligheden bare ikke kender til, forestiller Esbjerg-profilen sig ikke et skifte denne sommer.

- Jeg kunne godt tænke mig at spille en hel Superliga-sæson med Esbjerg. Jeg har altid haft det sådan, at hvis vi rykkede op i Superligaen igen, ville jeg også gerne blive i klubben. Men jeg ved også godt, at der kan komme noget spændende, som jeg så vil kigge på, men lige nu nyder jeg bare at spille i Esbjerg. Vi har nogle fantastiske fans, der laver en god stemning, så det er også en grund til, at jeg gerne vil blive her, lyder det fra Anders Dreyer.

Du kan læse hele det store interview med Anders Dreyer i Tipsbladet. Her fortæller han blandt andet om en uforglemmelig sommer, arven fra Ankersen-tvillingerne og forventningerne til den igangværende sæson.

I Tipsbladet får du desuden:
- Interview med Brøndby-profilen Benedikt Röcker
- Stort fokus på Vejle Boldklub, der er tilbage i Superligean
- Fokus på sidste sæsons tre Superliga-nedrykkere
- Marcelo Bielsa som frelseren i Leeds United?

Vil du have Tipsbladet direkte på din tablet, pc og mobil, kan du købe det digitalt her - ekstrabladet.dk/ebladet

Du kan også vælge at få det leveret Tipsbladet i postkassen hver fredag. Læs mere og bestil på https://abonnement.ekstrabladet.dk/avis/fredag/

Se også: Ung målmand færdig i Brøndby: Nu skifter han til Superliga-nedrykker

Se også: Skuffet Esbjerg-træner: 'Det vil jeg ikke diskutere med pressen'

Brøndby og FC Midtjylland bliver to af de hold, der skal kæmpe med om guldet denne sæson, mener Stig Tøfting. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Tøffes benhårde dom: De vinder guld, og de rykker ud af Superligaen

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere