Superligaens største nogensinde: Nu er det definitivt slut

Rafael van der Vaart indstiller karrieren med øjeblikkelig virkning, fortæller han til flere hollandske medier

Rafael van der Vaart stopper sin karriere (Producer: Martin Lorentsen)

En gloværdig karriere er slut.

Søndag bekendtgjorde Rafael van der Vaart, at han indstiller sin aktive karriere som fodboldspiller.

Det skriver de hollandske medier De Telegraaf og NOS, fortæller TV 2 Sporten.

- Det var en svær beslutning, men det er den bedste løsning, siger 35-årige Van der Vaart til NOS.

Mens han nåede ophold i storklubber som Ajax, Hamburger SV, Tottenham og Real Madrid, er karrieren feset noget ud i først FC Midtjylland og senest Esbjerg.

Sidstnævnte har haft glæde af ham i tre måneders tid, men opnåede kun spilletid i fire kampe.

Den direkte årsag til stoppet netop nu er en skade. Derfor er planerne om at stoppe til sommer rykket frem til nu.

- Jeg skal bare stoppe nu. Jeg er her ikke for at komme mig, men for at spille fodbold. Det ville være sjovere, hvis det var anderledes, og det er også sådan, jeg ønsker, det skulle være, siger han til De Telegraaf. 

Taknemmelig
- Jeg ønskede at blive en fodbold-bedstefar, men desværre bliver det ikke tilfældet. Lige nu kan jeg kun være taknemmelig for alle de år, jeg kunne spille fodbold, siger han.

Rafael van der Vaart kom til dansk fodbold og FC Midtjylland i 2016. Sølle 17 kampe blev det til for Van der Vaart, der har været skadet, været i dårlig form og lagt sig ud med ledelsen i FCM.

Det blev altså ikke meget bedre efter skiftet til Esbjerg.

Alligevel hersker der ingen tvivl om, at Rafael van der Vaart er det største fodboldnavn, der har betrådt de danske fodboldbaner siden indførelsen af Superligaen i begyndelsen af 1990'erne.

Største bedrift i Van der Vaarts karriere var VM-finalen med Holland i 2010. Han har desuden vundet to hollandske mesterskaber med barndomsklubben Ajax, hvor han fik sit store gennembrud.

Hans nuværende arbejdsgiver, Esbjerg fB, har endnu ikke meldt noget ud om hans karrierestop. Han er trods alt fortsat på kontrakt i den vestjyske klub.

Se også: Danskerklub sænket syv minutter inde i overtiden

Se også: Mestre blev snydt - mirakel i overtiden

Se også: Ny AGF-nedtur: Straffet af rivalerne - igen

Se også: Efter mærkværdig jubelscene: 'Derfor gjorde jeg det'

 

86 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere