Tordendrøn redder dagen

Sander Svendsen reddede sin nye klub med et fantastisk drøn fra distancen i en kamp, hvor OB ellers havde svært ved at kæmpe sig igennem den esbjergensiske defensiv. Vestjyderne er fortsat uden sejr i sæsonen

OB’s Svendsen bryder dødvandet med en kanonkugle af et skud mod Randers!

2. division i fodbold begynder denne weekend. Husk at du med et login til Ekstra Bladet + kan se alle de kampe, du skulle have lyst til. Køb dig adgang lige her

Esbjerg har bare ekstremt svært ved at hamre bolden i kassen - det er stadig et iskoldt og bekymrende facit efter søndagens opgør mod OB. 

Hjemmeholdet var dominerende i store dele af opgøret, men det var alligevel gæsterne fra Fyn, der til sidst kunne juble over en 1-0-sejr og tre vitale point til regnskabet.

Den nytilkomne og rimelig effektive Sander Svendsen i OB-offensiven leverede et sandt tordendrøn fra kanten af feltet og hamrede en smule overraskende sin klub i front! Fremragende kasse i kamp, hvor gæsterne ellers havde temmelig svært ved at lirke Esbjergs defensiv op.

Vestjyderne har stadigvæk ikke scoret mere en én sølle kasse i nu seks kampe - og sæsonens første sejr jagter de såmænd stadigvæk.

Vestjysk måltørke
De kæmpede en brav kamp, Esbjerg-spillerne, da de torsdag tabte 0-0 (samlet 2-0) til hviderussiske Soligorsk hjemme på Gammel Vardevej. Uden tvivl en kæmpe skuffelse - og langt fra tilfredsstillende for træner John Lammers at klubben ikke sikrede sig videre avancement i Europa League-kvalifikationen på det niveau ...

Samtidig udstillede opgøret et rimelig presserende problem for esbjergenserne: De har svært ved at sparke bolden i kassen!

Til søndagens opgør mod OB lød optakts-overskriften vel sagtens: Er hjemmeholdet i scoringskrise? Esbjerg havde således blot scoret ét mål i sæsonens første fem kampe - og hverken Adrian Petre eller Yuri Yakovenko har indtil videre fået netmaskerne til at blafre.

Tilmed var Esbjerg uden en eneste sejr i sæsonen indtil nu.

OB derimod var inden Superligaens 4. runde ét af ligaens to mest scorende hold (8 basser). Men med blot tre point i tre kampe var Striwerne alligevel under et vist pres i Esbjerg, hvis de ville gøre sig forhåbninger om at hægte sig på i toppen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det var en fysisk affære på Blue Water Arena. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Det var en fysisk affære på Blue Water Arena. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
 

Hjemmeholdets dominans
OB’s vice-general Jeppe Tverskov var igen klar, og efter sin dugfriske forlængelse med klubben var han atter at finde i Striwernes startopstilling.

Det var Esbjerg, der kom bedst fra start. Især højresiden med den ihærdige wingback Daniel Anyembe og kanten Mathias Kristensen pressede OB’s bagerste geled. 

Et par store muligheder bød sig allerede efter få minutter til blandt andre Pyry Soiri og spidsen Yuri Yakovenko. Men den unge OB-keeper, Oliver Christensen, var i flere omgange vaks ved havelågen og hev bl.a. en kvik parade op af hatten i nødens stund.

OB havde en smule besvær med at tromle sig igennem Esbjerg-defensiven, der stod vel organiseret i de indledende minutter. Sander Svendsen tog i hvert fald sine hårde dueller med den tonstunge Rodolph Austin.

I den modsatte ende bød Kristensen på et drøn-farligt indlæg, der både sneg sig forbi Marco Lund og Jeppe Tverskov og endte som et kæmpe-tilbud til Yakovenko. Men Esbjerg-angriberen diskede op med en rædderlig tæmning, så kuglen trillede fra ham, og endte i stedet med knopperne forrest i karambolage med OB-målmanden, der reelt set blev mejet ned i et ellers heroisk indgreb.

Gult til en uskarp Yakovenko efter knap en halv time.

Det var ikke det største og mest vedholdende pres, som OB-spillerne ellers lagde for dagen … Udsigten til et kontra-angreb var muligvis, hvad de satsede på. Men OB-forwarden Svendsen bød dog momentvist på større visioner og hurtigt temposkifte.

Mandskaberne satte deres lid til det defensive udgangspunkt, men Esbjerg kæmpede sig i 1. halvleg dog frem til flere muligheder - skarpheden manglede dog trods et par hæderlige skud fra distancen fra Kristensen på højre-kanten.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
 

Fantasiløst
Som ligaens mest scorende hold indtil nu var 1. halvleg groft sagt: En fantasiløs affære. Et enkelt forsøg på mål blev det til … Så de resterende 45 minutter kunne kun blive bedre rent OFFENSIVT. 

Et solidt plantet og forudseende Esbjerg-forsvar var svært at lirke op for duoen Bashkim Kadrii og Svendsen - et RYAN Laursen fremstød og en fræk ét-to-kombination med Kadrii var nær endt i stor chance på kanten af Esbjerg-feltet, men man skal stå tidligt op, hvis man skal overliste både kaptajn Markus Halsti og Austin.

Pludselig endte Esbjerg stadion på kogepunktet. 

Dommer Benjamin Willaume-Jantzen hev på mindre end ét minut hele tre gule kort op ad lommen for brok og meget mere til Joni Kauko, Lasha Parunashvili og til sidst Jacob Lungi Sørensen. Samtlige esbjergensere på stadion følte sig bortdømt! Og da et tydeligt hjørnespark blev dømt til et målspark havde Lammers svært ved at holde sine frustrationer tilbage - og det blev såmænd også tangeret til et gult.

Tordendrøn
Ondt blev værre for hjemmeholdet, da et Janus Drachmann-sideskift til Ryan Laursen, som firsttimede et cutback-oplæg til en fremadstormende og umarkeret Sander Svendsen, der som en anden kanonkonge dundrede kuglen op i krydset med et sandt tordendrøn af en helflugter. 

Skuffelsen var ikke til at tage fejl af i Esbjerg-spillernes ansigter. 1-0 til OB i det 68. minut. Tredje Superliga-kasse af den nye OB-angriber.

Patrick Egelund og Adrian Petre blev sendt på banen i et spinkelt håb om at ændre tingenes tilstand. Men OB havde med momentum efter Svendsens drømmehug.

Det endte 1-0 til OB.

Dermed ligger Esbjerg stadig nr. 13 med ét point, mens OB kravler op på 5. pladsen med seks point.

I Superligaens 5. runde tager OB fredag hjemme imod Randers, mens Esbjerg må en tur til Aalborg søndag.

Se også: Forrygende Superliga-fest
Moise Kean (th.) er blot 19 år gammel. Foto: Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix Premier League - 4. aug. 2019 - kl. 13:13 Kæmpe PL-transfer: Præsenterer Juventus-stjerne
Se også: FCK må undvære stjerne i CL-brag

16 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere