Tumult efter slutfløjt

Hidsig afslutning da Esbjerg hentede vigtig sejr over AC Horsens

Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

ESBJERG (Ekstra Bladet): Esbjerg er rasende tæt på at løse billet til mesterskabsslutspillet efter en gysersejr på 1-0 over AC Horsens.

Sejren sikret midt i anden halvleg, da AC Horsens-backen Michael Lumbs aflevering frem i banen blev opsnappet og Esbjerg-backen Daniel Anyembe igangsatte en omstilling, der via Mathias Kristensen lynhurtigt nåede op til en helt fri Carlo Holse, der trak sig fri og bankede bolden ind bag Matej Delac.

Carlo Holses første mål for Esbjerg blev afgørende i en kamp, der eksploderede i et nervepirrende drama i slutfasen.

Esbjerg-anfører Markus Halsti huggede dybt i tillægstiden indskiftede Sammy Skytte ned ved midterlinjen, mens bolden var langt væk. Horsens-spilleren sank om, og da han kom på benene igen, var han hurtigt oppe ved den finske forsvarer for at markere sin vrede.

Sekunder efter blev kampen fløjtet af, og dommer Peter Kjærsgaard-Andersen undlod at tage stilling til den ophidsede afslutning, hvor AC Horsens-spillerne uden held forsøgte at fremprovokere en vigtig udligning. Ikke en gang med keeper Matej Delac fremme i feltet lykkedes det dog gæsterne at ryste hjemmeholdet.

På forhånd lignede kampen noget af en gyser. Den første time blev dog mest noget, som bør tjene til skræk og advarsel. Et skrækkeligt orgie i dårlige beslutninger og fejlpasninger.

Især Esbjergs højst lønnede spiller, centerforsvareren Rodolph Austin, havde et mareridt i første halvleg. Han krigede sig til en masse bolde, men var så skødesløs i sine pasninger efterfølgende, at gæsterne i flere omgange erobrede bolden i farlige positioner. Udskiftningen ved pausen var helt på sin plads.

Advarslen skal tages helt bogstaveligt. For kampens betydning udmøntede sig også i en hidsig affære, hvor temperamenterne i flere omgange var oppe at flamme.

I flere omgange måtte dommer Peter Kjærsgaard-Andersen ind og skille spillere fra de to klubber - og han måtte undervejs uddele syv advarsler til de iltre kamphaner. Det kunne sagtens være blevet til mange flere.

Esbjerg endte med at stå som den rette vinder af kampen, hvor holdet efter pausen leverede de bedste sekvenser i en yderst ordinær affære, hvor AC Horsens aldrig for alvor lignede et hold, der jagtede den spinkle slutspils-chance. Nu er Bo Henriksens tropper formentlig tvunget til at slå både Randers FC og Brøndby for at komme med i det gode selskab.

For Esbjerg skal meget gå galt for ikke at slutte i top seks.

Se også: Kæmpe kaos i traditionsklub: Brøler koster dyrt

Se også: Afslører kikset kæmpe-handel: - Alt var på plads

For Jonas Kamper udløste faderens pludselig død en sorg, som han skulle have været bedre til at udtrykke. Nu udgiver hans søster en bog, hvor hans følelser er gengivet. Foto: Anders Brohus Sport og Spil Fodboldstjerne mistede far: Det skal være okay at sørge

1 af 11 Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
2 af 11 Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
3 af 11 Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
4 af 11 Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
5 af 11 Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
6 af 11 Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
7 af 11 Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
8 af 11 Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
9 af 11 Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
10 af 11 Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
11 af 11 Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
14 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere