TV: Larsson slog til for Esbjerg

Med vigtig scoring i 1. halvleg lagde svenskeren grunden til den vigtige sejr over OB

Daniel Larsson har scoret for Esbjerg. (Foto: Lars Poulsen
Daniel Larsson har scoret for Esbjerg. (Foto: Lars Poulsen

ODENSE (Ekstra Bladet): Daniel Larsson scorede sit første mål i Esbjerg-trøjen, og svenskeren lagde dermed grunden til den vigtige 2-0-sejr i bundkampen mod OB - en sejr, der betyder, at vestjyderne nu er 11 point foran FC Vestsjælland under nedrykningsstregen og samtidig fik vendt bøtten efter tre nederlag på stribe.

Larsson - der i sommer blev hentet i spanske Granada, da topscorer Martin Pusic blev solgt - slog til midt i 1. halvleg, da han smart afdriblede Hallgrimur Jonasson i feltet og bankede bolden i nettet bag en chanceløs Mads Toppel. Og den scoring blev suppleret i overtiden, da indskiftede Mick van Buren nettede til slutfacit efter oplæg fra Emil Lyng.

Se van Burens scoring her:

Se også: Landskampe i fare for Esbjerg-profil

Esbjerg måtte ellers stille svækket op på Tre For Park på grund af skader. Jeppe Andersen, korsbånd, Jonas Knudsen, skulder og Lasse Rise, ankel, er røget ud i den sidste uge, men det lod holdet sig ikke mærke med i starten, hvor de var totalt dominerende. Det hænger blandt andet sammen med, at hjemmeholdet i de første 45 minutter leverede en indsats, der tangerede det håbløse.

Det var et hold fynske spillere uden gejst, gnist og ide der løb rundt på grønsværen mod det godt opsatte Esbjerg-hold, som altså styrede tingene totalt både spille- og chancemæssigt.

En dominans burde helt klart have mundet ud i mere end én scoring.

Blandt andet fik Hans Henrik Andreasen en rigtig god mulighed for at øge til 2-0, da han fik serveret alle tiders langskudschance ved kanten af straffesparkfeltet. Oplægger var den i 1, halvleg meget aktive Daniel Larsson, men Andreasens sigtekorn var ikke indstillet godt nok, så veteranen sendte bolden forbi målet.

Se også: Ove P. gav spillerne en ’undskyldning’

Lad være fastslået: Det var et noget mere aggressivt OB-hold, der kom på banen fra 2. halvlegs start - bl.a. blev Rasmus Falk meget mere synlig, og det resulterede i en rigtig god chance til Mathias Greve allerede efter fem minutter. Men han skovlede bolden lige forbi trekanten.

Greve var angriber i front sammen med den tidligere Superliga-topscorer Thomas Dalgaard, som dermed var med fra start for første gang. Men han formåede kun at efterlade det indtryk, at han formmæssigt er langt fra den styrke, der gjorde ham til super-bomber i Viborg-trøjen før det mislykkede Heerenveen-ophold. Han kom i hvert fald overhovedet ikke frem til noget, der lignede afslutninger.

14 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere