Van der Vaart må vente på debut i Esbjerg

Rafael van der Vaart må væbne sig med tålmodighed. Han er endnu ikke klar til debut i Esbjerg, mener træneren

Rafael van der Vaart er kommet til Esbjerg fra en mindre positiv periode i FC Mditjylland. Arkivfoto: Ernst van Norde
Rafael van der Vaart er kommet til Esbjerg fra en mindre positiv periode i FC Mditjylland. Arkivfoto: Ernst van Norde

Esbjerg har skrevet en etårig kontrakt med Rafael van der Vaart, men hollænderen må vente på sin debut.

Den tidligere Hamburger SV-, Tottenham- og Real Madrid-spiller er nemlig ikke 'kampklar på nuværende tidspunkt'.

Det vurderer cheftræner John Lammers ifølge Esbjergs hjemmeside, hvor truppen til mandagens kamp mod Sønderjyske er lagt op.

35-årige van der Vaart blev hentet i 2016 hentet til FC Midtjylland som et af de største navne i Superligaens historie.

Men tiden i FC Midtjylland blev ingen succes for den hollandske midtbanespiller.

Han nåede blot 20 kampe i FCM-trøjen, og i sidste sæson måtte han tage til takke med to indhop i Superligaen og seks kampe for reserveholdet.

Tidligere på måneden blev han så præsenteret som ny spiller i Esbjerg.

Selv om van der Vaart må vente på sin debut for Esbjergs førstehold, er han faktisk allerede noteret for en enkelt kamp for vestjyderne.

Han var med i Esbjergs reserveholdskamp 23. juli mod Sønderjyske.

Mandagens hjemmekamp mod Sønderjyske i Superligaen begynder klokken 19.

Rafael van der Vaart med sin nuværende kone, håndboldspilleren Estavana Polman. Foto: Jon De Bont/All Over Press Kendte Drømmekasser: Van der Vaarts tre vigtigste scoringer

2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere