Få overblikket: Det kommer til at slå gnister

Sidste runde af Superligaen bliver en gyser for især tre hold

Lars Jacobsen om Lyngbys nedrykningskamp: Ottendepladsen garanterer næsten overlevelse. Video: Discovery Networks Danmark

Sidste runde af grundspillet, der spilles fra klokken 17 søndag, kan slå gnister, men er du i tvivl om, hvor det store drama ligger, så er der hjælp at hente.

Ekstra Bladet opridser scenarierne for alle klubberne før den sidste runde, og her står det klart, at der især omkring kampen om 8. pladsen vil være to store tabere. Forklaring følger herunder.

Se også: De var dømt ude - nu er Lyngby tæt på drømmeland

Programmet:

AC Horsens-Brøndby IF

AaB-AGF

FC København-Randers FC

FC Nordsjælland-FC Midtjylland

Hobro IK-Lyngby Boldklub

OB-Esbjerg fB

SønderjyskE-Silkeborg IF

 

Guldkampen

For FC Københavns vedkommende er opgaven simpel, for de har sådan set kun den gradvise genåbning af guldkampen mod FC Midtjylland at koncentrere sig om.

- Der skal leveres bedre, hvis vi skal have point, og hvis vi skal vinde noget mesterskab, lød det fra FCM-keeper Jesper Hansen efter nederlaget til Horsens.

FCM og FCK mødes to gange i medaljespillet. Foto: Lars Poulsen

 

Bronze-jagt

Det ligner et slagsmål mellem AGF, Brøndby og FC Nordsjælland. De nuværende tre'ere fra Aarhus sendte favoritværdigheden til Farum.

- Nordsjælland er helt klare favoritter, sagde AGF-træner David Nielsen.

FCN har udtalt, at de ser top 3 som et mål, men Brøndby vil også være med.

- Jeg vil tage mig den frihed at nævne os selv som favorit til det, siger Niels Frederiksen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

 

Det sidste håb

Randers skal ud i et større mirakel, hvis de skal stjæle slutspilspladsen fra AaB. De skal vinde over FCK, AaB skal tabe til AGF, og så skal kronjyderne hente syv mål. Det ligger hverken til højrebenet eller venstrebenet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

 

Hundeslagsmålet

Det store drama ligger lige under midten - der hvor man i traditionelle ligastrukturer blot ville skimme resultaterne efterfølgende.

Randers har syvendepladsen, men ottendepladsen kan være guld værd, da den giver mulighed for at vælge pulje. Får man det valg, kan man få lettere til overlevelse ved at vælge Pulje 2, hvor der ikke bare er et svagt hold, men to.

Lige nu sidder Lyngby på den plads, men Horsens og OB kan tage den fra dem. De er henholdsvis á point og et point efter og skal møde Brøndby og Esbjerg.

Men der skal altså uddeles to gange Sorteper i denne runde.

Efter kampene skal der rent formelt vælges pulje.

- Der kommer nok en reklamepause efter kampene, og så er det planen, at man kører på med valgene. Fra de forskellige stadions skal klubberne melde det ind, siger Peter Ebbesen, turneringschef i Divisionsforeningen, til tipsbladet.dk. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

 

Bundstriden

Silkeborg er på den, for de havner - uden en sejr, et Esbjerg-nederlag og en indhentelse af fire mål - i pulje 1 sammen med Sønderjyske, der lige nu er 11 point foran. Der er potentielt 21 point at spille om med en enkelt grundspilsrunde samt seks i puljespillet, men de har kun skrabet 15 point sammen på 25 kampe.

Hobro og Esbjerg ender i pulje 2, og her skal de to efter alt at dømme udkæmpe en dødsduel for at undgå sidstepladsen i puljen, som giver direkte nedrykning. Det ligger ikke i kortene, at de kan hente klubberne, der ender på 7. og 8. pladsen, som formentlig begge vælger Pulje 2. Foto: Claus Bonnerup

Se stillingen her

Kom helt tæt på Superligaen i Plus-universet

Sport og Spil Tæt på enestående rekord: - Så tænk dig dog om!

Sport og Spil Opsigtsvækkende kursskifte i AGF

Daniel Agger (nummer to fra venstre) og Thomas Kahlenberg (t.h) fik stort gennembrud i Brøndby og blev siden solgt for store summer. Men langtfra alle talenterne de seneste 20 år har slået til på Vestegnen. Se gennemgangen her. Foto: Lars Poulsen. Sport og Spil Gigantisk talenttjek i Brøndby: Sådan har 72 spillere klaret sig

106 kommentarer
Vis kommentarer