Husk, at du kan se 2. Division eksklusivt på Ekstra Bladet. Få adgang her.
Filosoffen, forretningsmanden og forfatteren Morten Albæk får ikke en krone i honorar for at være medlem af bestyrelsen i Brøndby IF.
Til gengæld hæver hans konsulentvirksomhed alligevel en pæn skilling på Vestegnen. Sidste år sendte Voluntas en regning til Brøndby på 1,2 mio. kr.
Af årsregnskabet fremgår det, at Brøndby har en aftale med Voluntas Advisory ApS, der leverer konsulentbistand til klubben.
Voluntas, hvor Morten Albæk er ejer og bestyrelsesformand, skal skaffe sponsorer og fremskaffe kapital til klubben, som det hedder i årsregnskabet.
Voluntas har i 2019 tegnet et sponsorat i Brøndby til en værdi af 100.000 kr.
Morten Albæk har sammen med klubbens hovedaktionær og bestyrelsesformand, Jan Bech Andersen. Brøndbys aftale med Voluntas løber til 31. august 2020.
Dyr direktørfyring
Brøndby fyrede sidste sommer Jesper Jørgensen fra sin post som direktør. Og det blev en dyr fyring, fremgår det af regnskabet.
Brøndby kan opsige klubbens medlemmer af direktionen med et varsel på 12 måneder.
I regnskabet for 2019 har Brøndby indregnet et beløb på 1,7 mio. kr. som omkostninger til Jesper Jørgensens løn efter han blev fyret.
Administrerende direktør Ole Palmå fik i 2019 en samlet årsløn på 2,273 mio. kr. inklusive pension.
Carsten V. Jensen, der først tiltrådte 10. juli 2019, fik som fodbolddirektør en samlet løn i 2019 på 1,110 mio. kr.
Brøndby spillede søndag 2-2 mod FC Nordsjælland - se alle målene her:
Kahlenberg sender 77 fodboldfans i coronakarantæne
Efter kæmpe underskud: Brøndby åbner for ny aktieemission