Fandt sted i al hemmelighed: Turbotest i Randers

Guldfavoritterne fra FC Midtjylland var med da stribevis af jyske Superliga-klubber blev testet for covid-19

Video: Ernst van Norde. Redigering: Martin Ekelund

RANDERS (Ekstra Bladet): Et kæmpetræf for Superliga- og 1. divisionsspillere fandt i al hemmelighed sted i Randers i løbet af tirsdag.

For at bane vejen for, at landets bedste fodboldklubber kan gennemføre testkampe denne weekend, blev det helt store testapparat rullet ud ved Gudenåens udløb.

Samtlige jyske klubber fik mulighed for få testet spillere for covid-19 og dermed få grønt lys til at sende spillere i aktion.

Turbotesten blev sat i stand med kort varsel for at leve op til sundhedsprotokollen, der er fremlagt af Divisionsforeningen.

Superligaens stjerner ventede i bundter på p-pladsen i Randers. Foto: Ernst van Norde
Superligaens stjerner ventede i bundter på p-pladsen i Randers. Foto: Ernst van Norde

Efter planen skulle det omfattende testprogram for landets bedste mandlige fodboldspillere først sættes i værk i næste uge, hvor KMD og QLife hver uge tester spillerne ude i klubberne.

Planen tog imidlertid ikke højde for klubber, der ønskede at arrangere testkampe i denne weekend. Det blev der rådet bod på med det massive testtilbud i Randers, der ruller til København i morgen for at servicere klubberne i øst.

Derfor kunne man i løbet af tirsdagen se topholdets kaptajn Erik Sviatchenko i hyggelig smalltalk med Viborgs Christian Sivebæk på parkeringspladsen ud for Parkboulevarden ved nordtribunen på stadion.

Erik Sviatchenko (th) fik tid til at snakke med sin tidligere holdkammerat Chrstian Sivebæk. Foto:Ernst van Norde
Erik Sviatchenko (th) fik tid til at snakke med sin tidligere holdkammerat Chrstian Sivebæk. Foto:Ernst van Norde

Spillerne ankom i egne biler, som det nu dikteres af sundhedsprotokollen for at hindre smittespredning, som det kan ske på en bus.  

Troldmanden Evander rullede i sin Mercedes ind sammen med Paulinho næsten tre kvarter før planlagt, mens bomberfloppet Sory Kaba til gengæld ikke kunne passe tiden.

Topholdets spillere var effektive og kun et fåtal spildte mere tid end nødvendigt på mødet med testvatpinden i Randers. Det stod i skærende kontrast til eksempelvis AaB-truppen, hvor Patrick Kristensen og resten af truppen stod og småfrøs på parkeringspladsen, mens de ventede på Tom van Weert og Kasper Kusk fik overstået deres møde med covid-19 testen.

AaB-spillerne blev testet i Randers. Foto: Ernst van Norde
AaB-spillerne blev testet i Randers. Foto: Ernst van Norde

Prøverne op til testkampene er ikke en del af det testprogram til syv millioner kroner, som Divisionsforeningen har iværksat op til fodboldens genstart i Superligaen og 1. division. Klubberne skal derfor betale ekstra for testene før sæsonen. For en klub som SønderjyskE bliver det bekosteligt, fordi der ud over testprisen på 500-600 kr. pr person skal betales for spillernes kørsel i egen bil. AC Horsens besluttede, at spare pengene og mødte ikke op i Randers.

Når Superligaen går i gang bliver test foretaget ude i klubberne.

Se også: Jores Okore i søgelys i matchfixingsag

Se også: Brøndby tør endnu ikke spå om økonomiske effekter af corona

FCK og OB har været tvunget til at udskyde testkamp på trods af, at spillerne i begge klubber er blevet testet for covid-19. Foto: Lars Poulsen Superligaen - 19. maj. 2020 - kl. 08:11 Corona-kuk rammer Superliga-testkamp

Se også: Sikke en brøler: Brugte sexdukker som fans

11 kommentarer
Vis kommentarer